Århus i farver

Da vi havde bryllupsdag d. 4. juli, gav min mand mig et gavekort til ARoS , så vi kunne komme en tur op i Regnbuen – eller Your Rainbow Panorama, som det vist officielt hedder. Jeg har længe gerne ville se det, så jeg synes, der var en rigtig god gave. Generelt er jeg stor fan af oplevelsesgaver, der giver os fantastiske øjeblikke og minder sammen. Som det f.eks. var tilfældet med min morgengave, da vi blev gift, der var en rejse til Berlin.

Men tilbage til ARoS. Det var ikke helt let at finde en oplagt dag, da sommeren jo ikke har været videre stabil, men det lykkedes os at fange en solskinsdag i starten af august.

Jeg skal gerne indrømme, at det var med bævende knæ og en smule tårer i øjenkrogen, at jeg gik ind i glas(!)elevatoren på vej mod toppen. Jeg lider af ekstrem højdeskræk, men prøver også inderligt at komme den til livs – eller i hvert fald sørge for, at det ikke får lov til at styre mit liv fuldstændig. Dog var jeg meget tæt på at give op, da vi kom ud af elevatoren, og det føltes som, at der var frit fald ned til Vester Allés travle trafik. Men med bittesmå skridt og i bedste Ozzy Osbourne-stil lykkedes det mig at tøffe regnbuen rundt. Stor sejr.

Og større var sejren faktisk, da jeg besluttede, at vi skulle tage en tur til, hvor jeg rent faktisk turde gå (nogenlunde) oprejst, og uden af M var i overhængende fare for at få lukket for blodtilførslen i højre arm. Det er en helt fantastisk smuk oplevelse at se sit elskede Århus indhyllet i alle regnbuens farver. Jeg er virkelig, virkelig glad for, at jeg overvandt mig selv, og kan tænkte tilbage på oplevelsen med glæde i stedet for frygt.

Og slutteligt; sådan ser man ud, når man prøver at virke totalt cool og ovenpå – men bare slet ikke er det:

Advertisements

I heart Århus

Jeg nærer en dyb og uskyldig kærlighed til min by, Århus. Dyb er den, fordi den har vokset sig større og større gennem snart 31 år og uskyldig fordi, den aldrig skuffer mig, har været mig utro eller kræver det umulige af mig. Det er en barnlig kærlighed, som blomstrer i kraft af sin bare eksistens. Den er ikke betinget af (dyre) gaver, uopnåelige standarder eller følelsesmæssige spil. Århus ved jeg altid, hvor jeg har, og jeg kan altid vende hjem.

Som inkarneret bysbarn, der har trådt sine barnesko, sine teenage-Buffalo-sko og sidenhen sine voksenstilletter på Frederiksbjerg, har det været hårdt at se sig parkeret uden for lands lov og ret. I en by hvor det tilsyneladende er normalt både at handle og hente børn iført Crocs. Det er kun midlertidigt, og det minder jeg mig selv om hver dag. Én dag forenes min kærlighed og jeg igen. Og indtil da er jeg lykkelig over, at mine forældre stadig bor i barndommens gade, så jeg jævnligt kan minde byen om min tilstedeværelse.

Tilfældige billeder fra en tilfældig dag sammen med Århus:

DSC_0297

DSC_0303

DSC_0329

DSC_0348