Virkelighedsflugt

Det er muligvis ikke det rigtige at gøre men uanset dét, så er der noget helt enormt befriende over at lade hverdagen og livet falde ind i glemslen for en stund og bare nyde nuet. Lige præcis dét praktiserede jeg hele sidste uge, og det er meget længe siden, jeg har følt mig så fri. Fri fra tanker, bekymringer og negative tanker. Hvis jeg havde muligheden tog jeg af sted igen i morgen. Og hvem ved, måske gør jeg det. Eller måske ikke lige i morgen, men snart. Nu er tiden, hvor vigtige beslutninger skal træffes og en mulighed har meldt sig på banen. Eller en eventuel mulighed. Den gør nysgerrig og giver sommerfugle i maven. Så det skal overvejes og undersøges nøje, og måske jeg får mulighed for at forlænge virkelighedsflugten på ubestemt tid. Men indtil da vil jeg tænke mig tilbage til et solbeskinnet bjerg i Østrig og fortrænge det negative. Måske det lykkes. Jeg håber.

Advertisements

Lykken er.. #2

Når man formår at stoppe  op i al sin irritation over kulden og dét vejr, der gentagne gange har forhindret én i at møde til tiden på arbejde, og i stedet indånder nuet og den stilhed, som kun sne kan frembringe. Hverdagene flyver afsted. 1000 tanker melder sig hele tiden. Derfor er det et øjebliks lykke, når man ser en næsten perfekt snebold, en snefyldt bord, der fjernt gemmer minder om sommerens grillaftener eller man overgiver sig til den barnlige glæde ved at lave en sneengel.

DSC_0009

DSC_0014

DSC_0012

DSC_0021

DSC_0035

skivejr

På fredag år turen til Østrig. Forskellige omstændigheder har gjort, at det kun er min mand og jeg, der skal afsted. Men det er fint. Egentlig er det sådan jeg helst vil det. Win. Vi forlader Århus med bus først på eftermiddagen fredag og ankommer om morgenen lørdag. Det betyder, at vi får en hel dag mere på ski end først beregnet. Mere win. Og vejrudsigten ser indtil videre sådan ud. Endnu mere win.

Når kulde bliver til varme

Når kulden bider sig fast i krop og sjæl og aldrig synes at ville give slip, er det befriende at mærke hvordan varmen langsomt trænger sig på, når man omgiver sig med de personer, der betyder allermest. Så svinder kulden og dét, der før var en jerngreb, mindskes til at være et forkrøblet forsøg på at holde varmen borte. Og selvom fornøjelsen er kort, og den svigende kulde atter indfinder sig efter en stund, kan sjælen finde tryghed og ro i den varme, der kortvarigt var.

Drømmen om Frihed

Jeg tæller ned til tidligt om morgenen d. 11. februar. Da går turen nemlig til de Østrigske Alper. For første gang i 4 år. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at tilbringe en uge væk fra bekymringer og store tanker. Til kærlighed. Til at se om nye, varige venskaber opstår. Til at gense det smukke landskab. Til lange dage uden make-up i skitøj. Til afterski. Til friheden.

Sidste år..

På denne dag så min virkelighed således ud:

P1040360

P1040363

Vi fejrede nemlig jul på den anden side af Andedammen. Nærmere betegnet i Scranton, PA hos min mands onkel. Det var en fin oplevelse, og selvom det ikke var jul, som vi kender det, så havde vi nogle rigtig gode dage sammen med familien fra over there.

I USA åbner de som bekendt gaver d. 25, så jeg måtte pænt og tålmodigt vente til dagen efter. Ikke helt nemt selvom man nærmer sig sin 31 års fødselsdag. Vi fik ikke traditionel julemiddag, men derimod en ret, som min mand husker fra sin mormor. Han havde ikke fået den i mange år, og derfor har han besluttet, at vi skal have det d. 23. i år.

I år fejrer vi nemlig jul i Danmark igen. Vi har inviteret mine forældre og min mands stedfar ud til os at spise, og jeg spår, at det bliver en rigtig hyggelig aften. Jeg synes, det er dejligt, at man kan starte sine egne traditioner, og det bliver kun bedre af, at de skabes ud fra andres minder og traditioner. Så binder det familien endnu tættere sammen selvom, der er mange tusinde kilometer imellem os.

Rigtig glædelig jul!

I heart Århus

Jeg nærer en dyb og uskyldig kærlighed til min by, Århus. Dyb er den, fordi den har vokset sig større og større gennem snart 31 år og uskyldig fordi, den aldrig skuffer mig, har været mig utro eller kræver det umulige af mig. Det er en barnlig kærlighed, som blomstrer i kraft af sin bare eksistens. Den er ikke betinget af (dyre) gaver, uopnåelige standarder eller følelsesmæssige spil. Århus ved jeg altid, hvor jeg har, og jeg kan altid vende hjem.

Som inkarneret bysbarn, der har trådt sine barnesko, sine teenage-Buffalo-sko og sidenhen sine voksenstilletter på Frederiksbjerg, har det været hårdt at se sig parkeret uden for lands lov og ret. I en by hvor det tilsyneladende er normalt både at handle og hente børn iført Crocs. Det er kun midlertidigt, og det minder jeg mig selv om hver dag. Én dag forenes min kærlighed og jeg igen. Og indtil da er jeg lykkelig over, at mine forældre stadig bor i barndommens gade, så jeg jævnligt kan minde byen om min tilstedeværelse.

Tilfældige billeder fra en tilfældig dag sammen med Århus:

DSC_0297

DSC_0303

DSC_0329

DSC_0348

Mere end halvvejs

Nu er kalenderlyset brændt ned over midten, og dagene til jul kan snart tælles på én hånd. Det fejrer jeg med dette års yndlingsjulesang. Videoen er så hyggelig, og julestemningen breder sig hver gang jeg hører den (og det er tit). Det er også den fra Coca Cola-reklamen, hvor den synes af Natasha Bedingfield. Coca Cola formår i øvrigt altid at lave de mest fantastiske reklamer, der emmer af julestemning og sender den med raketfart lige ind i hjertet af mig.

Kom jul, kom sne, kom gaver

I dag er nedtællingen til jul officielt startet i dag. Hvert år debatterer jeg med mig selv, om jeg skal vente til 1. december med at hive de støvede kasser med julepynt frem, men hvert år taber jeg diskussionen til fordel for den juleglade lille pige, der bor gemt i mit hjerte. Således blev kasserne fundet frem i lørdags, og jeg var således rigtig klar og i steming, da jeg satte den tændte lighter til adventskransens første lys.

1advent

Highstreet-fælden

Den faldt jeg i forleden, da min bus hjem fra et møde kørte for tidligt, og jeg derfor måtte ind omkring byen for at komme hjem. Jaja, undskyldninger er der nok af.

Mens jeg ventede på toget (Ja, jeg bor så langt ude på landet, at man kan komme med tog, suk) smuttede jeg forbi H&M og faldt over disse sweatere med fin snoet krave til kun 79,95 pr. stk. Til den pris besluttede jeg, at de var en ganske ok trøst for, at bussen havde behandlet mig så nederdrægtigt.

Så med hjem kom de, og jeg er sikker på, at vi nok skal få en ganske fin vinter sammen.

Sweater1

Sweater2

Sweater3