Dengang det var sommer..

Ja, der var da lige et par dage i sidste uge (tror jeg det var), hvor det var usigeligt varmt, og sommeren gav en lille reminder om, hvordan sådan én føles. En sommer, altså. Lad det være sagt med det samme, jeg synes, det var alt, alt, alt for varmt. Især i mandags var det ulideligt. Når det bliver så varmt, kan jeg ingenting. Andet en at klage og brokke mig.

Men weekenden inden var lidt mere tålelig, og vi fik i hvert fald udnyttet, at det var vejr til frokost i det fri. Og til at plukke brombær. Og til at bade for første gang i to(!) år for mit vedkommende. Sidste gang jeg hoppede rundt i bølgen blå, var det på stranden i New York. Jeg elsker at bade. Som i virkelig E.L.S.K.E.R det, og derfor er jeg virkelig glad for, at jeg i det mindste nåede ud en enkelt gang i år.

Nu er sommeren imidlertid væk. Den klamme, varme sommer i hvert fald. Århus har i dag været ramt af skybrud, så det må siges at være lidt af en kontrast til sidste søndag. Omend badedragten kunne have været ligeså fornuftig påklædning i dag.

Sommer på fad

Det er må da ubetinget gå over i historien som den værste sommer i mands minde? Jeg tror, at de sommerdage, jeg synes, jeg har oplevet, kan tælles på to hænder? Hvad sker der for det? Skal vi ikke lige aftale med det samme, at næste år bliver en helt anden historie?

Men.. Når nu sommeren svigter på den vejrmæssige front, så er det da heldigt, at man kan få lidt sommersødme ind i hverdagen på en anden måde.

Jeg elsker, som i virkelige e.l.s.k.e.r, nektariner, og derfor måtte jeg slå til øjeblikkeligt, da Netto forførende kunne fremvise 2 lækre kg. for kun 18,-. De er ikke helt ligeså gode somd dem, vi købte i Brugsen for et par uger siden, men jeg kan godt røbe, at fadet ikke er så fyldt længere som på billedet. Og det er taget for ca. 5 timer siden, så helt dårlige er de vist ikke.Og nu er jeg vist nødt til at forsøde min dag med endnu én!

 

 

Kærlighed ved første blik

Nogle gange ser man noget, og man ved bare, at hvis ikke man på en eller anden vis får det med hjem, vil ens liv aldrig blive komplet. Eller måske knap så dramatisk, men kærlighed ved første blik er altså ikke forbeholdt mennesker. Det kan også gælde sko.

Og det var lige præcis, hvad der skete, da jeg så disse fantastiske ballerinaer for et par uger siden. Det var så slemt, at jeg endda fuldstændig stoppede med at høre efter Mandens, garanteret, meget spænende fortælling. Bogstavlig talt smed jeg, hvad jeg havde i hænderne, og hev yndighederne ned fra hylden. Og lige i dé sekund det bløde, bløde skind omfavnede mine trætte fødder, vidste jeg, at de var skæbnen. Meant to be.

Jeg har efterhånden fået samlet mig en ganske pæn (både af udseende og størrelse) samling ballerinaer, men jeg har længe været på udkig efter nogle brune, og da den ultimative drøm er et par tofarvede fra Chanel, kunne disse næsten ikke være mere perfekte. Jeg elsker virkelig farven, sløjfen og den yndige, hvide laksnude. De passer perfekt til jeans, og de passer perfekt til en kort bodycon-nederdel – det har jeg nemlig afprøvet i dag. I øvrigt også iført strømpebukser, hvor bliver den sommer dog af?!

Og ja, selvom sommeren udebliver – og det ser det jo egentlig ud til, at den har tænkt sig at gøre – så skal det ikke stoppe mig i at udleve mit seneste kærlighedseventyr. Så længe det ikke regner, kommer de på, for jeg kan simpelthen slet ikke lade være. Kærligheden længe leve.

Drikkelige blomster

Jeg kan godt blive lidt forundret over alle de ting i naturen, som man kan spise og drikke. Først og fremmest kan det virkelig undre mig, hvordan man nogensinde har funder ud af at brændenælder er gode til suppe og at hyldeblomster da selvfølgelig skal friteres. Og så kan det irritere mig lidt, at jeg alt for ofte lokkes af Haribos syndige farvelader frem for at nyde alle de dejlige bær, vores natur har at byde på. Det må jeg blive bedre til. Basta.

I sidste uge kunne jeg dog rive mig væk fra slikskålen, og sammen med manden, begive mig ud i det skønne vejr. Vi havde en mission: at plukke hyldeblomster! Vi gjorde det samme sidste år, med stor succes, så vi har længe holdt øje med, hvornår det var tid.

Da vi var ude, var der stadig en del blomster, der endnu ikke var sprunget ud, så man kan sikkert stadig være heldig derude. Hvis der ikke har været andre glubske hyldeblomstjægere inden, selvfølgelig.  Da vi plukkede sidste år, var vi et par uger senere ude, og der kunne vi i hvert fald se, at en god del allerede var rippet. Og fordelen ved at det i år var så tidligt, (og måske også knap så varmt), var at der ikke var særlig mange dyr i blomsterne, det var der nemlig sidste år. Win!

En del af høsten. Det ser måske ikke ud af så meget, men 1,2 kg. nåede vi alligevel at samle sammen på godt en halv time. Jeg er notorisk, og meget irrationelt, dødsensangst for skovsnegle/dræbersnegle, så jeg holdt mig pænt i midten af den asfalterede sti, mens den stakkels man måtte begive sig ud i buskads og krat.

3 store skåle blev det til. Til hver portion brugte vi 20-25 store hyldeblomstskærme, 1 brev citronsyre, 3 usprøjtede cirtoner samt skallen deraf og 1 kg rørsukker rørt ud i 1 L. kogende vand. Derefter kom det i køleskabet i ca. 3 døgn, vi rørte i det et par gange hver dag.

Det færdige resultat. Det smager simpelthen så skønt! Vi havde til to portioner mere i fryseren, men da vores fryser afgik ved døden forleden, led hylden samme skæbne. Vi ville ellers gerne have lavet mere senere på sommeren med knap så meget sukker. Jeg elsker det syrligt. Nu må vi se, om vi tager en tur mere, eller om vi nøjes med de 6(!!) L. vi har indtil nu. Nydes, det skal de i hvert fald nok blive – uden slik on the side!

3

I dag er det præcis 3 år siden, jeg stod på den varmeste dag i den varmeste kirke og sagde “ja” til manden i mit liv. De 3 år er fløjet af sted, og på samme tid så føles det som en uendelighed siden, jeg sad og forsøgte at klemme bare en smule melon i mig om morgenen d. 4. juli 2009. Det var en helt uforglemmelig dag, og der går ikke én dag, hvor jeg ikke kigger ned på min elskede vielsesring og tænker på den dag, hvor vi blev hinandens.

Tirsdagstune: Klumben feat. Raske Penge – Faxe Kondi

Nogle gange så forundres jeg virkelig over musik. Hvad er det, der gør, at noget bliver et hit og noget forbliver genstand for grin og generel latterliggørelse. Da jeg, for et par uger siden, første gang hørte Faxe Kondi på P3, måtte jeg rent bogstavligt stoppe op, mens jeg tænkte: “Hvaaaad?!”. Er det virkelig en sang, der er værd at spilde radiominutter på? Skal al musik være genial, have en dybere mening og kunne røre os helt ind i hjertet for at have en berettigelse? Mit svar må være nej. For selvom jeg elsker musik, der kan få mig til at græde, mindes, og føle, så elsker jeg ligeså meget musik, der kan få mig til at trække på smilebåndet. Og lige præcis dét kan den her. Jeg synes den er virkelig morsom og gør mig i fantastisk godt humør. At manden så vist er pænt træt af at høre ordene “For det er min yndlingssodavaaaand” på stort set alle tider af døgnet (ja, det er også sket en nat, hvor han kom meget sent i seng, og jeg ikke kunne sove) er en helt anden sag. Men jeg vil nyde at høre den lidt endnu, for den minder mig også om den sommer, vi venter på, men som aldrig kommer. Og hvis ikke man kan få solen på den ægte vis, så må man jo nøjes med de andre øjeblikke, hvor man næsten kan snyde sig selv til at tro, at det er 25 grader udenfor.

Forsømt

Nogle gange så går dagene bare så vanvittigt hurtigt, at man næsten ikke når at tænke over hvilken måned og ugedag, det er. Sådan har den sidste tid været, den ene dag tager simpelthen den anden, og de næste par uger bliver ligeså travle. Så tiden flyver, men jeg skal virkelig huske også at nyde det, nu solen er og varmen er kommet til os. Dog synes jeg allerede, det er en smule FOR varmt. Ja, det er typisk. Først er det for koldt, og så er det for varmt. Men noget af dét jeg nyder allermest ved de varme dage er den lette mad. Jeg er stor fan af kartoffelmadder, så lykken var stor, da der var nogle til overs fra aftensmaden i går. Har netop nydt disse, og tror det ender med, at der ryger et par stykker med på madpakken til i morgen også.

Sunset Rose

Rosen er ubetinget min yndlingsblomst, så min glæde var stor, da mine forældre troppede op med en smuk én af slagsen her til eftermiddag. Den fik straks sin plads på altanen, så jeg også kan se den fra stuen, og det var herfra jeg pludselig så, hvordan nogle af dagens sidste stråler ramte de fløjlsbløde blade og skabte en drømmende sommerstemning. Dét syn er jeg vant til fra varme sommeraftener i mine forældres have, hvor solnedgangens skønhed nydes sammen med forventningen om morgendagens solopgang bringer.

Pink Lady

Før vi tog på skiferie gjorde jeg lidt af et kup i H&M. De havde 50% på alt udsalgstøj! Det endte med, at jeg kom hjem med 3 par bukser, 2 kjoler og en nederdel. I alt kom jeg kun af med 225,-, sparede 1000,-! Og når man kan tage en par bukser med hjem til den sølle pris af 25,-, så gør de ikke noget, at de er pink. Det kan godt være, at jeg var lidt for (over)modig, men jeg kunne straks se mig iført dem, en lækker sort tanktop, et par skønne sandaler og så sidde på stranden med en mimosa i hånden og se solnedgangen med mit hjertes udkårne. At virkeligheden tit bliver en anden end i drømmene, det vil jeg vælge at skøjte let og elegant henover. Sommeren bliver nemlig lang, varm og glædelig. Basta.