Tirsdagstune: The Floor is Made of Lava – Lost in the Woods

En af mine alleryndlingssange for tiden er sidste uges uundgåelige på P3. Jeg bliver glad, sådan helt ind i mit inderste, når jeg hører den. Den minder mig om roadtrip ned ad Highway 1  i Californien. Jeg kan ligefrem dufte Stillehavet og høre dets hypnitiserende brusen, når Lost in the Woods får lov at brage ud af højtalerne herhjemme.

Bare mig, manden og en fabelagtig Mustang. Det var ren frihed, og jeg får lyst til at tage af sted igen. Lige med det samme. Og have denne med øverst på playlisten.

Advertisements

Tirsdagstune: I Got You On Tape – Church of the Real

Jeg har været hjemme fra arbejde i dag p.g.a. sygdom og er generelt i en ret ussel tilstand. Derfor forsøger jeg at narre migselv på bedre tanker ved at spille musik, som jeg ved kommer til at fylde min krop og mit sind i den kommende weekend. Jeg skal selvfølgelig bare lige være rask først. Men dét bliver jeg. Sådan er dét bare. Basta!

Tirsdagstune: Adele – Someone Like You

Denne sang betyder noget for mig på mange måder. Det er én af de få, der kan få tårene til at strømme ned ad mine kinder uaget, at jeg sidder i bussen på vej hjem fra arbejde. Jeg hørte den meget i efteråret, og jeg husker tydeligt en anden tur med bussen, hvor tårene mængede sig med sensommerens solstråler. Og den minder mig om, at disse uger, skulle være brugt på anden vis. Nogle gange spiller livet én et puds, som man forsøger at indrette sig efter. Når tingene så alligevel falder fra hinanden, må man bare prøve at følge med. Eller bare at overleve. Og det sker, at der kommer tidspunkter, som nu, hvor man ikke kan slippe væk fra de knusende fakta. Man må bare se dem i øjnene og forlige sig. På sigt og med tiden.

 

Tirsdagstune: Jason Mraz – I’m yours

Der findes ingen sang i denne verden, der er mere speciel for mig en Jason Mraz’ I’m yours. Da vi var i USA i december 2008 for at holde jul og nytår, blev den spillet igen og igen, så vi hørte den rigtig mange gange mens vi kørte rundt både i New Jersey, New York og i Texas.

D. 29. december, sad jeg på en fin trappesten på en fantastisk gade i New York, da den mest vidunderlige mand fandt tog den smukkeste diamantring op af lommen og spurgte, om jeg vil gifte mig med ham. I dét øjeblik stod verden stille, og jeg hengav mig 100% til ham og kærligheden med mit ‘ja’. Da I’m yours i høj grad var soundtracket til vores tur, blev den hurtigt og helt tilfældigt til ‘vores sang’. Det var derfor også den, jeg skulle indspille på min polterabend, og det er også den, jeg hører, når jeg trænger allermest til at blive mindet om, hvor helt fantastisk heldig jeg er at være elsket af ham, hvis jeg er. Og altid vil være.

Kærlighed er ikke kun en dans på roser, den kan også gøre ondt, gøre vred og gøre ked af det. Men det smukke ligger i, at lige bag disse følelser ligger trygheden, varmen og smilene og venter på, at det dårlige fordufter. Det smukke i den sande kærlighed er, at selvom det gør ondt, vil man aldrig være foruden.

Tirsdagstune: Snow Patrol – Chasing Cars

Åh, hvor ville jeg inderligt ønske, at jeg skulle til Northside i juni. Ikke nok med, at jeg gerne vil (gen)se Kashmir, Malk De Koijn, Dúné, The Asteroids Galaxy Tour, Marina and the Diamonds, Kasabian, Oh Land og Garbage, så kommer Snow Patrol også! Og jeg kan mildest talt sagtens forestille mig at stå med en kold fadøl i den ene hånd, min elskede i den den anden og skråle med på Chasing Cars. Og alle de andre eminente numre Snow Patrol har præsteret.

Førsteprioriteten er dog bryllup i USA til sommer, så økonomien er ikke til at tage med som betalende gæst. Men så er det jo ganske heldigt og belejligt, at mine forældres kolonihave ligger lige ved siden af. Så ligesom sidste år, har jeg tænkt mig at feste med. På afstand…

Tirsdagstune: Brandi Carlile – The Story

Lige for tiden står The Story lysende klart for mig som den ultimative kærlighedserklæring og -sang. Jeg hørte den i et afsnit af Grey’s Anatomy, sunget helt formidabelt af Sara Ramirez.  Den rørte mig så dybt, og har hørt den næsten non-stop siden. Både originalen af Brandi Carlile og den fra Grey’s. Og det er lige før jeg rent faktisk vil påstå, at sidstnævnte er bedst.

Sangen rummer så meget dybde, og tårerne har det med at vælte ud af mine øjne, når jeg hører den. Den er smuk og stærk på samme tid. Og jeg føler mig velsignet over at kende kærlighed så stærk, at jeg føler ordene i hele kroppen og helt ind i sjælen. Uanset hvor ulykkelig jeg føler mig, så ved jeg også, at jeg er heldig.

Tirsdagstune: Kashmir – In the Sand

En lille tur ned ad Mindernes Vej ledte mig tilbage ind i Kasmirs kendte univers. Jeg stod egentlig lidt af efter Zitilites, ikke fordi jeg ikke kan lide dét, de laver nu, jeg synes bare deres ældre materiale er langt, langt bedre. Men sådan har jeg det med meget musik, det er præcis samme historie med Madonna og U2. Så kan man jo diskutere, om jeg bare er kedelig og imod fornyelse, men det hører et helt andet indlæg til.

Jeg kan stadig huske første gang, jeg stiftede bekendtskab med Kashmir. Det var kort efter Travelogue var udkommet, og jeg var lige kommet hjem fra kanotur med folkeskoleklassen. Jeg elsker musikalske minder, der med et snuptag, bringer én tilbage til en tid og en stemning. Cruzential var i høj grad soundtracket til hele mit år i 10. klasse fyldt med gode fester, uforløst ungdomskærlighed og dyrebare minder.  Jeg kan stadig huske glæden, da det gik op for os, at Kashmir skulle spille til Spot 04 i 1997. Og et par år senere spillede Kashmir hovedrollen i, at jeg blev kærester med en særlig person, der kom til at betyde rigtig meget for mig.

I dag hører jeg egentlig kun Kashmir, når de bliver spillet i radioen, men jeg synes deres single Electrified Love er ganske fantastisk.

In the Sand er fra Zitilites, et album der rummer rigtig mange gode numre. Det er ikke mit alleryndlingsnummer, men det rummer tilpas meget melankoli til, at det passer rigtig godt til min sindsstemning i disse tider. Og som jeg sidder og gennemgår Kashmirs bagkatalog, så kunne jeg virkelig godt ønske mig, at jeg skulle se dem til Spot i maj. Må hjem og støve de gamler cd’er af og drømme mig tilbage til ungdommen for en stund.