Lykken er.. #5

At få nøglen til sin nye lejlighed!

Endelig kom dagen, hvor vi kunne hente nøgler og se vores nye lejlighed igen! Vi flytter først rigtigt på mandag, men det var skønt at kunne gå og kigge og tænke tanker om indretning. Der er nogle små forhindringer, men dem skal vi nu nok overkomme. Hovedsagen er, at at vi endelig, endelig kommer tættere på byen! Så nu må det bare gerne skynde sig at blive mandag!

 

Lykken er.. #2

Når man formår at stoppe  op i al sin irritation over kulden og dét vejr, der gentagne gange har forhindret én i at møde til tiden på arbejde, og i stedet indånder nuet og den stilhed, som kun sne kan frembringe. Hverdagene flyver afsted. 1000 tanker melder sig hele tiden. Derfor er det et øjebliks lykke, når man ser en næsten perfekt snebold, en snefyldt bord, der fjernt gemmer minder om sommerens grillaftener eller man overgiver sig til den barnlige glæde ved at lave en sneengel.

DSC_0009

DSC_0014

DSC_0012

DSC_0021

DSC_0035

Lykken er.. #1

Når man møder to søde og helt nye tvillingepiger. 7 uger for tidligt kom de, men selvom de er små, ser de bare så fine og helt færdige ud. Heldigvis klarer de sig også rigtig godt, og er nu forenet med mor og far efter en uge på neonatal. Nu bliver det fantastisk at følge med, mens de vokser sig store og stærke til i første omgang at komme hjem og senere til at indtage og udforske verden med barnlig glæde og uspolerethed.

Tvilling A