Så kan efteråret bare komme an..

Eller det har det jo sådan set allerede gjort. Sådan synes det i hvert fald. Men man har da lov at håbe, at sommeren får lyst til at vise sit forførende ansigt igen inden længe.

Men uanset hvad, så er jeg i hvert fald klar til kølige, men smukke dage, der indbyder til smukke traveture i skoven. For et par uger siden skulle svigermor nemlig lige købe hønsefodder, og så var det, at jeg, noget uventet, fik øje på noget interessant.

Sidste år var jeg lige ved at købe nogle lignende, men det skete aldrig, så da jeg fandt disse på introduktionstilbud til kun 149,95,- (!) måtte jeg altså slå til! Egentlig er det ridestøvler, men det er jeg da så inderligt ligeglad med. Jeg mener, at hvis ikke man lige ved det, så kan man altså ikke se det. De er i skind, og hvor tit falder man lige over sådan ét par til dén pris?

Jeg har selvfølgelig allerede indviet dem, men da jeg endnu ikke har fået imprægneret dem, får de lov til at blive i tørvejr lidt endnu. Så selvom der gerne må gå et par måneder – eller helst 3 – inden de rigtig skal tages i brug, så glæder jeg mig allerede til de mange timer, vi skal tilbringe sammen. Og så ved man, at det er et godt køb.

Støvler fra Horze 149,95,-

Advertisements

Skal… Skal ikke…?

Jeg her gennem længere tid overvejet om efteråret/den snarlige skulle gås i møde iført et par sorte, korte støvler. Dog er jeg ikke helt sikker på, at stilen helt er mig, men da jeg spottede disse støvler i H&M forleden, fik idéen ny næring. Til dén pris synes jeg godt, at tendensen kan prøves af og så kan jeg godt leve med at materialet ikke er helt så luksuriøst, som jeg kunne tænke mig.

Jeg er dog stadig på kig efter andre alternativer, men jeg kunne nu godt forestille mig, at det blev disse, der fik lov til at flytte ind.

Sidste år, da vi boede i NY, købte jeg et par lange CK støvler i ruskind. De er både pæne og praktiske, da de er flade. Men efterhånden kan man godt se, at jeg har været glad for dem; de efterhånden er noget nedslidte. Så de skal altså aflastes inden længe, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om at lufte dem i 2012 også, så en beslutning må træffes inden alt for længe. Bare man dog ikke led af vægelsind.

H&MBoots

Billeder herfra

Let it snow

Det sner i New York. Eller det har i hvert fald  sneet. Det får mig til at savne. Længes. Og mindes. Sidste år på præcis denne tid, var der omkring 20 grader om dagen. Mine forældre og lillebror var på besøg, og ofte var det for varmt at have jakke på. Og i år raser snestormen. Forunderlig verden. Snestorm i New York. Husker tydeligt da vi skulle køre hjem efter en jul uden for byen og knap nåede frem inden snestormen lukkede alt ned. Alt var hvid og magisk. Dagen efter tog jeg dette billede på vores gade.

NYSnow

En perle og en juvel

I starten af oktober var jeg så heldig at besøge en lille dansk perle. Alrø hedder stedet, der ligger ved Horsens Fjord. Årsagen var en fødselsdagsgave, der skulle indfries. På tide i øvrigt da den blev givet i oktober sidste år – men bedre sent end aldrig må være mantraet i denne situation.

Alrø bryder på skøn natur og Møllegården, hvor frokosten skulle indtages, er en sand lille, usleben juvel i sig selv. Restauranten er beliggende i en gammel grisestald og meget af det originale interiør er bibeholdt og er med til at give stedet en unik og rustik charme. Maden er skøn, og jeg håber at kunne prøve deres aftenkort en dag. Jeg er dog ikke sikker på, at de har åbent mere i år, men i det spirende forår må turen gå dertil igen.

1

DSC_0212

DSC_0223

DSC_0225

DSC_0234

DSC_0197

DSC_0257

DSC_0271

På denne årstid..

Kalder de mørke og kolde aftentimer på hyggelige indendørs aktiviteter. Det er i denne tid, man skal huske at tænde stearinlys og nyde lange snakke om alt og intet. Forleden udnyttede vi, at vejret så absolut ikke havde i sinde at gøre en tur udenfor behagelig til at lave årest græskarmand. Man kan mene hvad man vil om, at Halloween er en adopteret amerkansk tradition – i hvert fald hvad angår pynt og udklædning – men helt ærligt, det er da hyggeligt at gå forbi en dør, hvor et lille, lysende orange ansigt byder velkommen. Ja, eller det gør vores i hvert fald, vi valgte nemlig den søde version.

Der findes utallige forslag på nettet til, hvordan man kan udskære sit græskar, og jeg tror, at vi skal give os i kast med nogle mere kunstfærdige, når små barnefødder en dag indfinder sig på matriklen. Men indtil da nøjes vi med den enkle version. Og den er nu heller ikke så tosset endda, hvis du spørger mig – og den hyggelige stund vi havde med at lave ham, er det hele værd.

Vi valgte desuden at lave en lækker græskarsuppe af indmaden. Den smagte dejligt og var skøn at lune sig på efter at have været ude og beundre kunstværket for en stund.

DSC_0200

DSC_0204

DSC_0207

DSC_0215

DSC_0220

pumpkin

Når Minder Skabes

På ganske almindelige søndage skabes uvurderlige minder, som man altid vil gemmer inderst i hjertet. Det er minder, man kan tage frem på grå dage, hvor alt synes trist, og som vil efterlade et smil på læben og varme i sindet. Minder mister man aldrig, de bæres på det sted, der er allermest fyldt med kærlighed. I dag var sådan en dag. Jeg er varm indeni, og glæden over dagen bobler i maven.

Skoven er så smuk på denne årstid, og så viser den sig ikke engang i sin ypperste pragt endnu. Jeg glæder mig til at komme ud og lade mig overvælde af smukke røde, orange og rødbrune farver- og til at skabe flere dyrebare minder.

DSC_0201

DSC_0323

DSC_0356