Lykken er.. #5

At få nøglen til sin nye lejlighed!

Endelig kom dagen, hvor vi kunne hente nøgler og se vores nye lejlighed igen! Vi flytter først rigtigt på mandag, men det var skønt at kunne gå og kigge og tænke tanker om indretning. Der er nogle små forhindringer, men dem skal vi nu nok overkomme. Hovedsagen er, at at vi endelig, endelig kommer tættere på byen! Så nu må det bare gerne skynde sig at blive mandag!

 

Advertisements

Bambi

Faldt lige over denne voldsomt fine lampe, som jeg er ret sikker på, ville gøre sig umanerligt godt på det kommende børneværelse.

Billedkilde: http://www.kaiku.dk/vare/4667-ferm-living-my-deer-lampe-fra-ferm-bambi-lampe-i-trae

Eftersom en flytning lige skal oversteåes (12 dage tilbage!), er vi ikke rigtig begyndt at tænke børneværelse endnu. Jeg har nogle tanker og idéer, men det er lidt svært at føre dem ud i livet, når alt andet drejer sig om flyttekasser. Men efterhånden som vi kommer på plads det nye sted, må der blive tid og rum til at tænke babyinteriør. Det glæder jeg mig egentlig ret meget til.

 

Et øjebliksbillede

Et lettere sløret øjebliksbillede af de to ting, der fylder mest i min verden i disse dage: 1) at blive tykkere og tykkere for hver dag, der går og 2) flyttekasser!!

Flytningen er meget snart over os, 19 dage er der tilbage for at være helt eksakt. Det synes både af meget og lidt tid. På den ene side tænker jeg, at jeg har gooood til, men på den anden side stresser jeg vildt over, at jeg ikke er nået længere med pakningen. Det er planen, at jeg i løbet af denne uge meget gerne skal have pakket alt det, som ikke er strengt nødvendigt at have fremme. Så må jeg se om planen holder, der skal jo også være tid til at se en smule Grey’s…

Bøgerne frem i lyset

Vi planlægger at flytte inden alt for længe, hvis vi kan træffe en beslutning og ellers er heldige, så bliver det måske allerede om 3 måneders tid. Vi har fået tilbudt en lejlighed, som vi dagligt debatterer, om vi skal sige ja til. Jeg kan dog mærke i maven, at dér vil jeg gerne bo, så mon ikke det ender med, at vi tager imod tilbuddet, og så ellers bare håber, at vi er de heldige.

Sådan en (mulig) snarlig flytning sætter selvfølgelig en masse indretningstanker igang. Jeg er længe, som i flere år, gerne villet have en stor bogreol i stuen til alle vores bøger. Jeg har aldrig været en af dem, der mener, at bøger skal gemmes af vejen. Tværtimod synes jeg, de er smukke og vidner om en masse personlig historie. Derfor har jeg intet imod at datalogiens verden sammen med skønlitteratur, kogebøger og human ressource management indtager en tydelig plads i hjemmets indretning.

http://www.thorsen.dk

Lige nu har vi desværre kun plads til en lillebitte reol i stuen, hvorfor langt de fleste af vores bøger er henvist til kontoret og flyttekasser i mine forældres kælder. Men det er der heldigvis plads til at råde bod på i vores (forhåbentlig) nye lejlighed. Det havde faktisk været en deal breaker for mig, hvis ikke det kunne lade sig gøre.

Jeg ville selvfølgelig rigtig gerne smykke min nye stue men en smuk sag som den fra Thorsen Møbler, men det er budgettet altså ikke til. Men inspiration er jo ganske gratis, og jeg synes udtrykket på billedet er rigtig fint.

http://www.ikea.dk

I øjeblikket agerer et par Billy-reoler fra IKEA bosted for alle bøgerne, og efter inspiration fra bl.a. Emily Salomon, leger jeg med idéen om blot at tilføje en eller to mere og på den måde skabe en stor reol. Jeg tror faktisk, det kunne blive rigtig fint, så hvis jeg kan få Manden med på den, så håber jeg, at tanker bliver til handling, når vi forhåbentlig rykker teltpælene op inden alt for længe.  

Kulør på tilværelsen

I disse grå og regnvåde dage, må man tage skrappere midler i brug, for at minde én om, at der altså også kan være farver på livet. Derfor var jeg meget hurtig til at hive disse glas ned fra hylden i IKEA den anden dag. De giver en smule kærkommen farve til de kedelige, ende- og sommerløse dage.

Glas fra IKEA 9,- pr. stk.

Når minder og drømme flyder sammen

Billedet over sengen er taget fra Empire State Building en aftentime i august 2007. Det var første gang jeg var i USA og i New York. Det var én af de skelsættende begivenheder i mit liv, det var dér jeg indså, at også jeg kunne drømme store drømme. Ikke kun om natten. Det var dér kimen til det eventyr, der startede 3 år senere, blev lagt.

Jeg kan godt lide at have billeder i soveværelset, især nogle som giver mig ro og som inspirerer til glade tanker fuld af kærlighed til livet. Og lige præcis dét gør mit Empire-billede. Så nu kan jeg kombinere minderne med drømmene – både de natlige og dem om fremtiden.

Kom jul, kom sne, kom gaver

I dag er nedtællingen til jul officielt startet i dag. Hvert år debatterer jeg med mig selv, om jeg skal vente til 1. december med at hive de støvede kasser med julepynt frem, men hvert år taber jeg diskussionen til fordel for den juleglade lille pige, der bor gemt i mit hjerte. Således blev kasserne fundet frem i lørdags, og jeg var således rigtig klar og i steming, da jeg satte den tændte lighter til adventskransens første lys.

1advent