Babyjunglen #1: Barnevogn

Man har et standpunkt…

Billedkilder: http://www.jedo-dk.comhttp://www.babysam.dkhttp://www.arvingen.dk

Jeg har altid haft en helt klar idé om, at når jeg engang skulle være mor, så skulle poden transporteres rundt i en Odder-vogn. Der var ligesom ikke rigtig andre muligheder, da jeg klart synes, det er de mest æstetisk smukke barnevogne. Altså hvis nu vi antager at æstetik og barnevogn kan stå i samme sætning.

Da jeg så blev gravid, og jeg rent faktisk, sådan for alvor,  skulle til at tage stilling til sådan noget som “hvilken barnevogn”, så var jeg pludselig ikke så sikker længere. Eller lad det være sagt, hvis sparegrisen var bugnende fuld, og mit største problem var at beslutte hvilken Birkin til hvilket outfit, så var Odder’en nok stadig en sikker vinder. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke helt, og jeg er heller ikke sikker på, jeg ville kunne forsvare at bruge  i omegnen af  10.000 kr. på en barnevogn ud fra egne rent æstetiske behov. For let’s face it, Pandaen er nok ret ligeglad med både æstetik og mærke.

Det er selvfølgelig en (god) mulighed at købe brugt, og jeg har hørt at mange har rigtig gode erfaringer med gode vogne til en fornuftig pris. Men.. For der er flere men’er. Man har ingen garanti på vognen (an på hvor gammel den er, selvfølgelig), og man kan risikere at købe katten i sækken. For én ting er at vognen ser fin ud, men der kan være skjulte fejl, som man måske først opdager ved brug. Og så har man jo ingen mulighed for at klage, hvis der skulle være noget galt.

Jeg har også tænkt meget over den klassiske barnevogn vs. kombi-barnevogn. Som det nok fremgår af Odder-tankerne, har jeg altid været mest til den klassiske barnevogn. Men jeg kan også godt se, at der kan være fordele ved at vælge kombi-versionen. Dét der dog definitivt har afgjort for mig, at det ikke skulle være sådan én, er det relativt korte liggemål. I Bugaboo’en (som jeg i øvrigt ikke synes er særlig pæn overhovedet) er liggemålet f.eks. kun 80 cm, hvilket er hele 17 cm. mindre end i Odder’en – eller de fleste andre barnevogne for den sags skyld. Og så vidt jeg har læst mig til, er liggetmålet i de fleste kombi-vogne 75-80 cm. Om det betyder noget, er jo an på ens behov. Nogle bruger stort set ikke barnevognen, og så kan jeg sagtens se, at der ikke er grund til at købe en stor flyder.

Selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke er helt klar til at lave det endelige køb, så har jeg (selvfølgelig) kigget i flere måneder. Jeg faldt faktisk også over en fin, brugt Odder i brun for et par måneder siden. Men den er selvfølgelig long gone nu. Derfor væbnede jeg med min mor, en god portion tålmodighed, og begav mig forleden ind i en fysisk børneudstyrsbutik for allerførste gang. Jeg havde luret på butikkens hjemmeside i forvejen, og målet var at kigge nærmere på en Trille-barnevogn. Jeg har læst en del gode ting om dem, og de ligger i et fornuftigt prisleje. De havde dog ikke den jeg havde udset mig, og det er heller ikke sikkert, de får den igen, da de er ved at skifte til et andet mærke, Jedo. Lettereskuffet.dk.

Men så var det, der skete noget underligt. Jeg kom til at kigge nærmere på Jedo’en (den ovenviste), selvom jeg på forhånd havde afskrevet den p.g.a. kombi-delen samt den blød kaleche. Jeg har nemlig også altid haft en idé om, at den kommende barnevogn skulle have fast kaleche og har derfor altid kategorisk afvist modeller med den bløde variant. Men altså, kom til at tale med ekspedienten, som til min overraskelse kunne fortælle, at den rent faktisk har et liggemål på hele 98 cm. Samtidig har den alu-stel, hvilket betyder, at den virker ret let, og den oplevelse forstærkes kun af de drejelige forhjul. Faktisk anbefalede hun mig at vælge en vogn med drejelige hjul p.g.a. min ringe størrelse, da sådan en nok vil være lettere for mig at manøvrere. Det kan jeg sagtens se det fornuftige i, og det kan sagtens få mig til at se bort fra kravet om fast kaleche. Faktisk endte det med, at jeg havde lyst til at bestille den på stedet. Tal lige om, at gå fra den ene yderlighed til den anden. Fra den klassiske Odder med hård kaleche til den mere nymodens med drejehjul, blød kaleche og sågar en kombimodel! Et plus i forhold til klapvognsdelen er i øvrigt, at den kan ligges helt ned, samt at den kan vendes begge veje, så Pandaen både kan kigge mod verden eller mod os, alt efter hvad behovet er. De eneste (som jeg ser det) minus er, at den tilhørende lift er blød, hvor jeg gerne vil have en hård lift til. Det kan dog nemt løses ved at tilkøbe en hård lift, så større problem er det altså heller ikke.

Efterfølgende smuttede vi en tur forbi Babysam, og det besøg står i skarp kontrast til ovenstående. Ekspedienten værdigede os ikke et blik, og de havde et ringe udvalg af Odder-vogne (kun med blød kaleche), så kunne slet ikke se eller prøve drømmevognen. Prøvede dog alligevel at vippe lidt med de forskellige mærker og modeller, og ingen (undtagen til dels Odder med X-dream-stel) kunne leve op til Jedo’en. Så indtil videre er den front-runner, men vi mangler stadig at kigge nogle steder, så den endelige beslutning er endnu ikke truffet. Skal selvfølgelig også have M med ud at kigge,  og selvom han har proklameret, at det da bare bliver, som jeg gerne vil, så synes jeg, det er vigtigt, at han også får lov at give sit besyv med. Tiden må vise, hvilket køretøj, der rent faktisk ender med at transportere Pandaen rundt.Jedo.

Og således første (og forhåbentlig ikke alt for forvirrende) del af sagaen om de altoverskyggende og vigtige valg i forbindelse med Pandaens komme. 🙂

Ring-a-ding-ding!

Be still my heart! Jeg tror vitterligt, at min hjerte sprang et slag over, da dette vidunder af en ring poppede op på Facebook. Jeg er fuldstændig forelsket og er vild med kombinationen af det rå, sorte guld og den lille delikate diamant. Jeg har allerede vist billedet til manden. Man har jo lov at håbe, og det er jo i øvrigt  snart jul, ikk’.

Men også selvom den ikke skulle finde vej til min højre ringefinger i dette år, så beholder jeg drømmen om, at den en dag kunne komme til at gøre mig følgeskab. Og hvilket følgeskab, oy!

Billede: http://www.debeers.com

Minder varer evigt

Kiggede på kalenderen på min telefon, og datoen sagde mig eller andet. Og straks efter gik det op for mig, at det i dag er præcis ét år siden, vi stod af flyet i Københavns Lufthavn og igen satte benene på dansk jord, efter 6 fantastiske, oplevelsesrige måneder i NYC.

Det var selvfølgelig skønt at komme hjem til venner og familie, som var meget savnede, mens vi var væk. Men det var også med vemod og følelsen af sorg, at jeg forlod den by, jeg var så heldigt at kalde mit hjem fra august til januar. New York er et magisk sted, der sniger sig ind under huden og ind i hjertet, hvor den lænker sig fast. Der skabes et ubrydeligt bånd, og en afhængighed man aldrig kan – eller vil – vænnes fra. Ofte kan jeg mærke længslen efter at komme tilbage. I mit sind, men også som den fysiske smerte, der hører med det at savne.

Jeg ved, at jeg kommer tilbage igen. Og jeg har allerede 1000 ting jeg gerne vil, når det sker. Egentlig var det lidt planen, at vi skulle derover til sommer  i forbindelse med et bryllup i familien, men af forskellige årsager, tror jeg ikke, det kommer til at ske. Men så forhåbentlig i 2013. Og indtil det sker, har jeg heldigvis minderne i min kroppen og billederne at kigge på. De lindrer savnet. For en stund.

 

No hero in her sky…

Nytårsaften blev min mand og jeg spurgt om 2011 havde været et godt år. “Nej!”, lød det prompte og entydige svar. Et sigende blik kunne fortælle, at vi også begge tænkte tilbage på den ultimativt værste dag. Dagen, jeg både kan huske og føle som var det i går.

2012 skal være anderledes. Eller, 2012 skulle være anderledes, men har allerede budt på for mange tårer. Hvordan sørger man for det, når ens skæbne er ude af egne hænder? Hvordan samler man sig selv op, når man er knust i 1000 stykker, man ikke ved hvordan man skal sætte sammen?

I går kom et vigtigt brev. Et brev, der indgyder håb og frygt. Et brev, der har magten til at gøre 2012 til himmel eller helvede. Jeg vil finde superlimen frem og begynde at sætte stumperne af dét, der engang var Marianne rigtig godt sammen. Imens håber jeg på det første.

Hvis (jule)manden var millionær..

Man har altid lov til at drømme. Ja, det skal man faktisk vil jeg mene. Derfor har jeg i mine dagdrømmes tåger strikket en lille ønskeseddel sammen i det tilfælde, at den store lottogevinst skulle indfinde sig på mandens bankbog i aften. Og der er endda et enkelt, som burde være inden for rækkevidde, selvom det kun bliver til et par enkelte rigtige og et tillægstal.

Jeg er typen, der godt kan finde på at købe flere af samme slags ting, hvis jeg virkelig falder for noget. Således har jeg f.eks. samme sweater blot i 3 forskellige farver. Det samme med et par ballerinaer, som findes i samme model i 2 forskellige farver i min skosamling. Derfor vil man, hvis man er bare en smule opmærksom, kunne se, at flere af tingene på ønskesedlen minder en del om hinanden. Men der er en, gennemtænkt synes jeg selv, mening med galskaben.

Det er rart at have et armbånd til fine lejligheder, men det er ligeledes rart at have et, der også egner sig til hverdagsbrug. Derfor mener jeg, det må være en nødvendighed med ét i klassiske smukke diamanter, og jeg kan næppe mig forestille mig et, der er mere perfekt end det fra De Beers. Det vil i øvrigt matche både min forlovelses- og vielsesring fra samme sted helt perfekt. Dog er det også vigtigt med et mere subtilt, hverdagsagtigt med sorte diamanter. Nogle dage har man bare brug for sort, ik? Derudover er det vigtigt med en taske til arbejdsbrug, d.v.s. den store Bayswater og en mindre til fridagene, altså den lille. Støvlerne passer godt til det hele, og vil give De Beers-armbåndet lidt kant, hvis man nu alligevel vover sig en tur i Netto med det på.

Jeg glæder mig til at se, hvad julemanden finder på.. Jeg har nemlig været rigtig sød i det forgange år!

1. De Beers Eternity Line Bracelet $25,200 2. The Last Conspiracy DKK 1600,- 3. Mulberry Small Bayswater Satchel £795 4. Mulberry Bayswater £795 5. Black Diamond tennis bracelet DKK 7893,-

Magiske Måne

Jeg har været fascineret af Månen så længe jeg kan huske. Da jeg var helt lille, var der mange aftener min far hentede mig, så jeg kunne se den store, lysende kugle på aftenhimlen fra køkkenvinduet. Månen er dragende og magisk, og selv i dag bliver jeg en smule åndeløs, når jeg ser på den på dens kulsorte baggrund. Uanset at jeg har set den tusind gange før, så bliver jeg aldrig træt af at se på den, og jeg elsker, at den altid er der. Hele min verden kan ramle, alt kan synes umuligt, men månen er der altid. Som et fast holdepunkt i de sene nattetimer hvor bekymingerne og melankolien holder én fra søvnen.

Jeg holder meget af Månen. Derfor gippede det også en smule i mig, da jeg så denne charm fra den kollektion Camille Kaasby-Wang har lavet for byBiehl. Den må jeg bare have.

Jeg ville gerne have Månen hos mig altid, som en følgesvend både dag og nat. Sammen med mit ur, jeg har fået af min elskede mand og det sorte læderarmbånd, jeg fik af min nu afdøde farmor for et par år siden, ville denne charm minde mig om de sorger og glæder, Månen og jeg har delt gennem årene.

Så kære  Julemand. Når du overvejer, hvad du skal putte i sækken til mig i år, vil denne være et meget godt bud.

 

ByBiehlCharm

Billede herfra