Århus i farver

Da vi havde bryllupsdag d. 4. juli, gav min mand mig et gavekort til ARoS , så vi kunne komme en tur op i Regnbuen – eller Your Rainbow Panorama, som det vist officielt hedder. Jeg har længe gerne ville se det, så jeg synes, der var en rigtig god gave. Generelt er jeg stor fan af oplevelsesgaver, der giver os fantastiske øjeblikke og minder sammen. Som det f.eks. var tilfældet med min morgengave, da vi blev gift, der var en rejse til Berlin.

Men tilbage til ARoS. Det var ikke helt let at finde en oplagt dag, da sommeren jo ikke har været videre stabil, men det lykkedes os at fange en solskinsdag i starten af august.

Jeg skal gerne indrømme, at det var med bævende knæ og en smule tårer i øjenkrogen, at jeg gik ind i glas(!)elevatoren på vej mod toppen. Jeg lider af ekstrem højdeskræk, men prøver også inderligt at komme den til livs – eller i hvert fald sørge for, at det ikke får lov til at styre mit liv fuldstændig. Dog var jeg meget tæt på at give op, da vi kom ud af elevatoren, og det føltes som, at der var frit fald ned til Vester Allés travle trafik. Men med bittesmå skridt og i bedste Ozzy Osbourne-stil lykkedes det mig at tøffe regnbuen rundt. Stor sejr.

Og større var sejren faktisk, da jeg besluttede, at vi skulle tage en tur til, hvor jeg rent faktisk turde gå (nogenlunde) oprejst, og uden af M var i overhængende fare for at få lukket for blodtilførslen i højre arm. Det er en helt fantastisk smuk oplevelse at se sit elskede Århus indhyllet i alle regnbuens farver. Jeg er virkelig, virkelig glad for, at jeg overvandt mig selv, og kan tænkte tilbage på oplevelsen med glæde i stedet for frygt.

Og slutteligt; sådan ser man ud, når man prøver at virke totalt cool og ovenpå – men bare slet ikke er det:

Advertisements

Dengang det var sommer..

Ja, der var da lige et par dage i sidste uge (tror jeg det var), hvor det var usigeligt varmt, og sommeren gav en lille reminder om, hvordan sådan én føles. En sommer, altså. Lad det være sagt med det samme, jeg synes, det var alt, alt, alt for varmt. Især i mandags var det ulideligt. Når det bliver så varmt, kan jeg ingenting. Andet en at klage og brokke mig.

Men weekenden inden var lidt mere tålelig, og vi fik i hvert fald udnyttet, at det var vejr til frokost i det fri. Og til at plukke brombær. Og til at bade for første gang i to(!) år for mit vedkommende. Sidste gang jeg hoppede rundt i bølgen blå, var det på stranden i New York. Jeg elsker at bade. Som i virkelig E.L.S.K.E.R det, og derfor er jeg virkelig glad for, at jeg i det mindste nåede ud en enkelt gang i år.

Nu er sommeren imidlertid væk. Den klamme, varme sommer i hvert fald. Århus har i dag været ramt af skybrud, så det må siges at være lidt af en kontrast til sidste søndag. Omend badedragten kunne have været ligeså fornuftig påklædning i dag.

18

18 uger er der tilbage, før vores lille babypige(?) ser verden for første gang – i hvert fald hvis hun kommer på den fastsatte terminsdag. 18 uger. Det lyder både som utrolig lang og kort tid.  Jeg skifter mellem at synes, at tiden snegler sig af sted til, at den går alt for hurtigt. På en måde føles én aprildag, hvor hele verden ændrede sig som i går, og alligevel føles det også som lysår væk. Er spændt på hvordan de næste måneder kommer til at føles. Der venter en flytning forude, og når den oprinder, er det hele unægteligt endnu tættere på. Forventingen – og angstens – glæde melder sig blandt sommerfugledans i maven.

22+0

 

Fem for en hund

Når man med slet skjult ængstelighed bevæger sig ind i babyjunglen, dukker der hele tiden ting op, som man skal tage stilling til. Og man tvinges vitterligt til at tænke over tingene, for jeg kan godt afsløre, at der findes ikke kun én barnevogn, én seng eller ét puslebord. Hvis det da bare var så let.

Én af de ting, man også skal tage stilling til er nyt vs. brugt. Vil man låne af andre? Købe billigere brugt? Eller skal alt helst komme nyt og ubrugt i bobleplast og anden emballage?

Inden jeg fandt mig selv i denne nye, for- og vidunderlige verden, havde jeg en klar forestilling om, hvordan det skulle være, når tiden engang kom. Men mange af de tanker og idéer forsvandt som dug fra solen den dag et nyt liv tog sin begyndelse i mit.

Jeg er ærlig talt en lille smule frastødt af det voldsomme forbrug overgangen fra to til tre indbyder til. Og det er da heldigvis indbyder, for det er et personligt valg, som man kun selv kan træffe. Og jeg ønsker ikke at binde mange tusinder i babyudstyr, når de penge kan bruges på at skabe varige minder, som rejser og oplevelser, i stedet for.

Mini Nümph heldragt – Ralph Lauren strik – Bombi bukser – Name It fløjlsdragt – Katvig heldragt

Derfor fryder det mig også i høj grad, at det er muligt at finde fine ting, som ikke behøver at sende min bankrådgiver op i det røde felt. For et par uger siden, fandt jeg f.eks. disse fem ting på et loppemarked, og fik dem alle med hjem til den nette samlede sum af 100 kroner. Det var før vi fandt ud af, at det nok er en lille pige, der får min mave til at hoppe og danse, men nu bliver jeg aldrig typen, der går amok i lyserød, så synes sagtens det kan bruges af en pige.


Det er virkelig fundet for de penge, og jeg er virkelig tilfreds. Det hele er i super god stand, og da jeg forventer, at poden ikke skal i rekordbogen som verdens eneste ikke-voksende baby, så er det jo en begrænset tid det kommer i brug. Jeg glæder mig allerede til at skulle af sted på skattejagt igen, for der er virkelig mange gode fund at gøre derude.

Sommer på fad

Det er må da ubetinget gå over i historien som den værste sommer i mands minde? Jeg tror, at de sommerdage, jeg synes, jeg har oplevet, kan tælles på to hænder? Hvad sker der for det? Skal vi ikke lige aftale med det samme, at næste år bliver en helt anden historie?

Men.. Når nu sommeren svigter på den vejrmæssige front, så er det da heldigt, at man kan få lidt sommersødme ind i hverdagen på en anden måde.

Jeg elsker, som i virkelige e.l.s.k.e.r, nektariner, og derfor måtte jeg slå til øjeblikkeligt, da Netto forførende kunne fremvise 2 lækre kg. for kun 18,-. De er ikke helt ligeså gode somd dem, vi købte i Brugsen for et par uger siden, men jeg kan godt røbe, at fadet ikke er så fyldt længere som på billedet. Og det er taget for ca. 5 timer siden, så helt dårlige er de vist ikke.Og nu er jeg vist nødt til at forsøde min dag med endnu én!

 

 

Små, store(!) omvæltninger

Hvordan forbereder man sig, når livet inden længe vil ændre sig radikalt? Hvordan sørger man for at have sig selv med hele vejen? Og hvad med parforholdet, kæresteriet og tosomheden?

Uanset hvad svarene måtte være på ovenstående, så er vi klar – og skal nok skal klare det! Og vi glæder os!