Så kan efteråret bare komme an..

Eller det har det jo sådan set allerede gjort. Sådan synes det i hvert fald. Men man har da lov at håbe, at sommeren får lyst til at vise sit forførende ansigt igen inden længe.

Men uanset hvad, så er jeg i hvert fald klar til kølige, men smukke dage, der indbyder til smukke traveture i skoven. For et par uger siden skulle svigermor nemlig lige købe hønsefodder, og så var det, at jeg, noget uventet, fik øje på noget interessant.

Sidste år var jeg lige ved at købe nogle lignende, men det skete aldrig, så da jeg fandt disse på introduktionstilbud til kun 149,95,- (!) måtte jeg altså slå til! Egentlig er det ridestøvler, men det er jeg da så inderligt ligeglad med. Jeg mener, at hvis ikke man lige ved det, så kan man altså ikke se det. De er i skind, og hvor tit falder man lige over sådan ét par til dén pris?

Jeg har selvfølgelig allerede indviet dem, men da jeg endnu ikke har fået imprægneret dem, får de lov til at blive i tørvejr lidt endnu. Så selvom der gerne må gå et par måneder – eller helst 3 – inden de rigtig skal tages i brug, så glæder jeg mig allerede til de mange timer, vi skal tilbringe sammen. Og så ved man, at det er et godt køb.

Støvler fra Horze 149,95,-

Tirsdagstune: The Floor is Made of Lava – Lost in the Woods

En af mine alleryndlingssange for tiden er sidste uges uundgåelige på P3. Jeg bliver glad, sådan helt ind i mit inderste, når jeg hører den. Den minder mig om roadtrip ned ad Highway 1  i Californien. Jeg kan ligefrem dufte Stillehavet og høre dets hypnitiserende brusen, når Lost in the Woods får lov at brage ud af højtalerne herhjemme.

Bare mig, manden og en fabelagtig Mustang. Det var ren frihed, og jeg får lyst til at tage af sted igen. Lige med det samme. Og have denne med øverst på playlisten.

Kulør på tilværelsen

I disse grå og regnvåde dage, må man tage skrappere midler i brug, for at minde én om, at der altså også kan være farver på livet. Derfor var jeg meget hurtig til at hive disse glas ned fra hylden i IKEA den anden dag. De giver en smule kærkommen farve til de kedelige, ende- og sommerløse dage.

Glas fra IKEA 9,- pr. stk.

Ring-a-ding-ding!

Be still my heart! Jeg tror vitterligt, at min hjerte sprang et slag over, da dette vidunder af en ring poppede op på Facebook. Jeg er fuldstændig forelsket og er vild med kombinationen af det rå, sorte guld og den lille delikate diamant. Jeg har allerede vist billedet til manden. Man har jo lov at håbe, og det er jo i øvrigt  snart jul, ikk’.

Men også selvom den ikke skulle finde vej til min højre ringefinger i dette år, så beholder jeg drømmen om, at den en dag kunne komme til at gøre mig følgeskab. Og hvilket følgeskab, oy!

Billede: http://www.debeers.com

Tirsdagstune: Klumben feat. Raske Penge – Faxe Kondi

Nogle gange så forundres jeg virkelig over musik. Hvad er det, der gør, at noget bliver et hit og noget forbliver genstand for grin og generel latterliggørelse. Da jeg, for et par uger siden, første gang hørte Faxe Kondi på P3, måtte jeg rent bogstavligt stoppe op, mens jeg tænkte: “Hvaaaad?!”. Er det virkelig en sang, der er værd at spilde radiominutter på? Skal al musik være genial, have en dybere mening og kunne røre os helt ind i hjertet for at have en berettigelse? Mit svar må være nej. For selvom jeg elsker musik, der kan få mig til at græde, mindes, og føle, så elsker jeg ligeså meget musik, der kan få mig til at trække på smilebåndet. Og lige præcis dét kan den her. Jeg synes den er virkelig morsom og gør mig i fantastisk godt humør. At manden så vist er pænt træt af at høre ordene “For det er min yndlingssodavaaaand” på stort set alle tider af døgnet (ja, det er også sket en nat, hvor han kom meget sent i seng, og jeg ikke kunne sove) er en helt anden sag. Men jeg vil nyde at høre den lidt endnu, for den minder mig også om den sommer, vi venter på, men som aldrig kommer. Og hvis ikke man kan få solen på den ægte vis, så må man jo nøjes med de andre øjeblikke, hvor man næsten kan snyde sig selv til at tro, at det er 25 grader udenfor.