Tirsdagstune: Jason Mraz – I’m yours

Der findes ingen sang i denne verden, der er mere speciel for mig en Jason Mraz’ I’m yours. Da vi var i USA i december 2008 for at holde jul og nytår, blev den spillet igen og igen, så vi hørte den rigtig mange gange mens vi kørte rundt både i New Jersey, New York og i Texas.

D. 29. december, sad jeg på en fin trappesten på en fantastisk gade i New York, da den mest vidunderlige mand fandt tog den smukkeste diamantring op af lommen og spurgte, om jeg vil gifte mig med ham. I dét øjeblik stod verden stille, og jeg hengav mig 100% til ham og kærligheden med mit ‘ja’. Da I’m yours i høj grad var soundtracket til vores tur, blev den hurtigt og helt tilfældigt til ‘vores sang’. Det var derfor også den, jeg skulle indspille på min polterabend, og det er også den, jeg hører, når jeg trænger allermest til at blive mindet om, hvor helt fantastisk heldig jeg er at være elsket af ham, hvis jeg er. Og altid vil være.

Kærlighed er ikke kun en dans på roser, den kan også gøre ondt, gøre vred og gøre ked af det. Men det smukke ligger i, at lige bag disse følelser ligger trygheden, varmen og smilene og venter på, at det dårlige fordufter. Det smukke i den sande kærlighed er, at selvom det gør ondt, vil man aldrig være foruden.

Pink Lady

Før vi tog på skiferie gjorde jeg lidt af et kup i H&M. De havde 50% på alt udsalgstøj! Det endte med, at jeg kom hjem med 3 par bukser, 2 kjoler og en nederdel. I alt kom jeg kun af med 225,-, sparede 1000,-! Og når man kan tage en par bukser med hjem til den sølle pris af 25,-, så gør de ikke noget, at de er pink. Det kan godt være, at jeg var lidt for (over)modig, men jeg kunne straks se mig iført dem, en lækker sort tanktop, et par skønne sandaler og så sidde på stranden med en mimosa i hånden og se solnedgangen med mit hjertes udkårne. At virkeligheden tit bliver en anden end i drømmene, det vil jeg vælge at skøjte let og elegant henover. Sommeren bliver nemlig lang, varm og glædelig. Basta.

Svanesøen

En fordel ved at bo på landet (man er jo nødt til at finde det positive i tilværelsen, ikk’?) er, at man er omgivet af en masse skøn natur, der kalder højlydt på én, når vejret er så fantastisk som i dag. Derfor valgte vi at honorere naturens ihærdighed og gik en tur hen til en lille bitte sø i nærheden. Sidst jeg kom forbi, så jeg et svanepar, jeg håbede stadig var der. Og det var de. Selvom jeg egentlig er lidt utryg ved svaner, og finder dem halvt uhyggelige, så er de altså også smukke. Vejret var helt fantastisk, og for en stund var det skønt at glemme hverdagens dommedagstanker og bare give sig hen til naturen og al dens simple skønhed.


Min fjer

Én ting jeg holder rigtig meget af er min fjer-fascinator, som jeg havde på til vores bryllup for snart 3 år siden. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ikke skulle have slør på. En beslutning jeg kun blev bekræftet i, da jeg prøvede et af slagsen. Det føltes bare så forkert. Fra første øjeblik jeg så kjolen, det var før et frieri overhovedet havde fundet sted, vidste jeg, at dén skulle jeg giftes i, hvis den dag nogensinde skulle komme. Og det samme vidste jeg, da jeg så min fjer. Det var bare så rigtigt.

Den er lavet specielt til mig, bestående af strudsefjer og med Swarowski-krystaller, som også var syet på min brudekjole. Vi blev gift på én af årets varmeste dage, men når en lille brise alligevel ramte de sarte fjer, dansede de blidt, som for at fejre den kærlighed dagen var indhyllet i.

Den dag i dag, elsker jeg min fjer, og jeg bliver glad og varm inden i, når jeg finder den frem. Hvad enten det bare er for at puste lidt til den eller for at tage den på. Efter brylluppet valgte jeg at få lagt min kjole op samt at få den farvet. Jeg kunne ikke bære tanken om aldrig at skulle have den på igen. Ligeledes valgte jeg at få farvet min fjer, så den stadig kan bruges sammen med kjolen. Jeg bruger den dog også til andre lejligheder og knap så festlige outfits. Jeg ved næsten ikke noget bedre end at finde fjeren frem og iføre mig den dag i juli 2009, der var så fuld af dybfølt kærlighed.

New York Sunset

Endnu engang dagdrømmer jeg om svagt lyserøde solnedgange i New York, og drømmen bliver næsten virkeliggjort når dette syn møder én i en tidlig aftentime. Træfigurerne købte jeg på MoMA kort inde  vi tog hjem, og det har jeg aldrig fortrudt, da de dagligt minder mig om min alleryndlings skyline.

Tirsdagstune: Snow Patrol – Chasing Cars

Åh, hvor ville jeg inderligt ønske, at jeg skulle til Northside i juni. Ikke nok med, at jeg gerne vil (gen)se Kashmir, Malk De Koijn, Dúné, The Asteroids Galaxy Tour, Marina and the Diamonds, Kasabian, Oh Land og Garbage, så kommer Snow Patrol også! Og jeg kan mildest talt sagtens forestille mig at stå med en kold fadøl i den ene hånd, min elskede i den den anden og skråle med på Chasing Cars. Og alle de andre eminente numre Snow Patrol har præsteret.

Førsteprioriteten er dog bryllup i USA til sommer, så økonomien er ikke til at tage med som betalende gæst. Men så er det jo ganske heldigt og belejligt, at mine forældres kolonihave ligger lige ved siden af. Så ligesom sidste år, har jeg tænkt mig at feste med. På afstand…

Tap tap

Inspireret af det spirende forår har jeg sat støvlerne i skammekrogen (så er de lette at hive frem igen) og danser i stedet dagene i møde iført sort lak. Der er altid noget befriende over at trække i lettere fodtøj, og jeg ser længselsfuldt frem til den dag (forhåbentlig inden længe) hvor alle mine elskede ballerinaer kan komme frem fra vinterens skjul.

Empire State of Mind

Jeg elsker at omgive mig med ting, der minder mig om nogle af de lykkeligste øjeblikke i mit liv. Det gælder billeder og i særdeleshed små ting, jeg enten har fået eller selv har købt. Min Empire State Building i LEGO falder i første kategori. Jeg fik den nemlig af min elskelige mand til jul i 2010, mens vi boede i New York. Jeg har et helt særligt forhold til en bygning, og for mig er den indbegrebet af New York. Når jeg skulle hen til vores lokale supermarked, tårnede den altid op i det fjerne og mindede mig om, hvor helt fantastisk heldig jeg var at få lov til at bo i verdens mest vidunderlige by. Derfor er jeg svært glad for, at den nu står i bogreolen og, omend i en noget mindre udgave, dagligt minder mig om en tid jeg aldrig ville være foruden.

Lykken er.. #4

Når foråret titter frem – også selvom det bare er inde i stuen. Og når jeg ser på vejrudsigten for den næste uges tid, så burde der være mulighed for forårssommerfugle i maven ude på den anden side af hoveddøren også. Jeg håber, det holder stik.