Tirsdagstune: David Guetta – Titanium ft. Sia

Fordi jeg ville ønske, at jeg var lavet af titanium, så bare nogle af livets kasteskyts ville prelle af på mig.

Advertisements

Lykken er.. #1

Når man møder to søde og helt nye tvillingepiger. 7 uger for tidligt kom de, men selvom de er små, ser de bare så fine og helt færdige ud. Heldigvis klarer de sig også rigtig godt, og er nu forenet med mor og far efter en uge på neonatal. Nu bliver det fantastisk at følge med, mens de vokser sig store og stærke til i første omgang at komme hjem og senere til at indtage og udforske verden med barnlig glæde og uspolerethed.

Tvilling A

Tirsdagstune: Rihanna – We Found Love ft. Calvin Harris

Det er ikke den slags musik, jeg normalt hører, men den rører alligevel ét eller andet i mig. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Love the Way You Lie ft. Eminem, så måske jeg bare har et svagt punkt for Rihanna? Og så er der en særlig stemning i videoen, der minder mig om sommer, varme nætter og kærlighed. Kærligheden har jeg, men de to første længes jeg i høj grad efter. Når sommeren kommer, skal alt være godt.

Når kulde bliver til varme

Når kulden bider sig fast i krop og sjæl og aldrig synes at ville give slip, er det befriende at mærke hvordan varmen langsomt trænger sig på, når man omgiver sig med de personer, der betyder allermest. Så svinder kulden og dét, der før var en jerngreb, mindskes til at være et forkrøblet forsøg på at holde varmen borte. Og selvom fornøjelsen er kort, og den svigende kulde atter indfinder sig efter en stund, kan sjælen finde tryghed og ro i den varme, der kortvarigt var.

Minder varer evigt

Kiggede på kalenderen på min telefon, og datoen sagde mig eller andet. Og straks efter gik det op for mig, at det i dag er præcis ét år siden, vi stod af flyet i Københavns Lufthavn og igen satte benene på dansk jord, efter 6 fantastiske, oplevelsesrige måneder i NYC.

Det var selvfølgelig skønt at komme hjem til venner og familie, som var meget savnede, mens vi var væk. Men det var også med vemod og følelsen af sorg, at jeg forlod den by, jeg var så heldigt at kalde mit hjem fra august til januar. New York er et magisk sted, der sniger sig ind under huden og ind i hjertet, hvor den lænker sig fast. Der skabes et ubrydeligt bånd, og en afhængighed man aldrig kan – eller vil – vænnes fra. Ofte kan jeg mærke længslen efter at komme tilbage. I mit sind, men også som den fysiske smerte, der hører med det at savne.

Jeg ved, at jeg kommer tilbage igen. Og jeg har allerede 1000 ting jeg gerne vil, når det sker. Egentlig var det lidt planen, at vi skulle derover til sommer  i forbindelse med et bryllup i familien, men af forskellige årsager, tror jeg ikke, det kommer til at ske. Men så forhåbentlig i 2013. Og indtil det sker, har jeg heldigvis minderne i min kroppen og billederne at kigge på. De lindrer savnet. For en stund.

 

Drømmen om Frihed

Jeg tæller ned til tidligt om morgenen d. 11. februar. Da går turen nemlig til de Østrigske Alper. For første gang i 4 år. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at tilbringe en uge væk fra bekymringer og store tanker. Til kærlighed. Til at se om nye, varige venskaber opstår. Til at gense det smukke landskab. Til lange dage uden make-up i skitøj. Til afterski. Til friheden.

No hero in her sky…

Nytårsaften blev min mand og jeg spurgt om 2011 havde været et godt år. “Nej!”, lød det prompte og entydige svar. Et sigende blik kunne fortælle, at vi også begge tænkte tilbage på den ultimativt værste dag. Dagen, jeg både kan huske og føle som var det i går.

2012 skal være anderledes. Eller, 2012 skulle være anderledes, men har allerede budt på for mange tårer. Hvordan sørger man for det, når ens skæbne er ude af egne hænder? Hvordan samler man sig selv op, når man er knust i 1000 stykker, man ikke ved hvordan man skal sætte sammen?

I går kom et vigtigt brev. Et brev, der indgyder håb og frygt. Et brev, der har magten til at gøre 2012 til himmel eller helvede. Jeg vil finde superlimen frem og begynde at sætte stumperne af dét, der engang var Marianne rigtig godt sammen. Imens håber jeg på det første.