Hvis (jule)manden var millionær..

Man har altid lov til at drømme. Ja, det skal man faktisk vil jeg mene. Derfor har jeg i mine dagdrømmes tåger strikket en lille ønskeseddel sammen i det tilfælde, at den store lottogevinst skulle indfinde sig på mandens bankbog i aften. Og der er endda et enkelt, som burde være inden for rækkevidde, selvom det kun bliver til et par enkelte rigtige og et tillægstal.

Jeg er typen, der godt kan finde på at købe flere af samme slags ting, hvis jeg virkelig falder for noget. Således har jeg f.eks. samme sweater blot i 3 forskellige farver. Det samme med et par ballerinaer, som findes i samme model i 2 forskellige farver i min skosamling. Derfor vil man, hvis man er bare en smule opmærksom, kunne se, at flere af tingene på ønskesedlen minder en del om hinanden. Men der er en, gennemtænkt synes jeg selv, mening med galskaben.

Det er rart at have et armbånd til fine lejligheder, men det er ligeledes rart at have et, der også egner sig til hverdagsbrug. Derfor mener jeg, det må være en nødvendighed med ét i klassiske smukke diamanter, og jeg kan næppe mig forestille mig et, der er mere perfekt end det fra De Beers. Det vil i øvrigt matche både min forlovelses- og vielsesring fra samme sted helt perfekt. Dog er det også vigtigt med et mere subtilt, hverdagsagtigt med sorte diamanter. Nogle dage har man bare brug for sort, ik? Derudover er det vigtigt med en taske til arbejdsbrug, d.v.s. den store Bayswater og en mindre til fridagene, altså den lille. Støvlerne passer godt til det hele, og vil give De Beers-armbåndet lidt kant, hvis man nu alligevel vover sig en tur i Netto med det på.

Jeg glæder mig til at se, hvad julemanden finder på.. Jeg har nemlig været rigtig sød i det forgange år!

1. De Beers Eternity Line Bracelet $25,200 2. The Last Conspiracy DKK 1600,- 3. Mulberry Small Bayswater Satchel £795 4. Mulberry Bayswater £795 5. Black Diamond tennis bracelet DKK 7893,-

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s