Elskelige skævheder

Da min kære farmor gik bort i sommer var sorgen stor. Hun var min sidste biologiske bedsteforælder, og livets alvorlige sider trænger sig anmassende på i sådan en situation. Det var hårdt at sige farvel, og ikke mindst lige så hårdt at være med til at rydde hendes hus. Et helt liv, der skal sorteres, pakkes i kasser, deles op og ud og resten til genbrug eller på lossepladsen. Alle de ting, hun havde gået og samlet på, nydt synet af, glædet sig over var nu pludselig i vores magt.

Vi fik alle lov til at tage dét, der eventuelt betød noget for os, og jeg valgte et par billeder af min farmor som ung, en taske og en PH-lampe.

Det er lampen dette indlæg egentlig skulle handle om. Jeg har aldrig været den store fan af PH-lampen; jeg ville ikke købe den fra ny, men det gav bare mening, at den skulle hjem og give lys i vores stue. Nu hænger den og minder om alle de dejlige timer tibragt hos min farmor, og jeg synes det er rart, at den fortsat har et liv i familien.

Den har helt sikkert mærket tidernes gang og den har både skrammer og skævheder hist og her. Og jeg elsker hver en skramme og hver en skævhed. For det er lige præcis disse, der vidner om, at lampen har en fortid hos min farmor. Skævhederne betyder historie og minder, og det vil jeg til hver en tid foretrække over ny og poleret.

PH1

PH2

PH3

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s