Kom jul, kom sne, kom gaver

I dag er nedtællingen til jul officielt startet i dag. Hvert år debatterer jeg med mig selv, om jeg skal vente til 1. december med at hive de støvede kasser med julepynt frem, men hvert år taber jeg diskussionen til fordel for den juleglade lille pige, der bor gemt i mit hjerte. Således blev kasserne fundet frem i lørdags, og jeg var således rigtig klar og i steming, da jeg satte den tændte lighter til adventskransens første lys.

1advent

Urbane minder

Da jeg så Urbania, Kählers seneste skud på stammen af keramik-skønheder, gippede det en smule i mig. For den ene første mig straks tilbage til august sidste år, hvor jeg stod i High Line Park på en varm og fugtig sommerdag og kiggede ud over gamle industribygninger og Hudson-floden. Vi var lige flyttet til byen og var begge fyldt af forventningens glæde og nysgerrighed.

Vi kom jævnligt i High Line Park i det halve år, vi tilbragte i NYC og hver gang fascineredes jeg af bygningen med de forskellige vinduer. Fantasien og legesygen, der ligger bag, er sigende for New York og noget af det fantastiske ved at tilbringe så lang tid der, er alle de små perler, man dagligt opdager på sin vej.

Urbania skal helt sikkert hjem til mig og bo en dag, så jeg i tankerne kan føres tilbage til dage, hvor levet blev levet fuldt ud og drømmene fulgt.

BuildingNYC

 

KählerUrbania

Billede fra www.luxoliving.dk

Elskelige skævheder

Da min kære farmor gik bort i sommer var sorgen stor. Hun var min sidste biologiske bedsteforælder, og livets alvorlige sider trænger sig anmassende på i sådan en situation. Det var hårdt at sige farvel, og ikke mindst lige så hårdt at være med til at rydde hendes hus. Et helt liv, der skal sorteres, pakkes i kasser, deles op og ud og resten til genbrug eller på lossepladsen. Alle de ting, hun havde gået og samlet på, nydt synet af, glædet sig over var nu pludselig i vores magt.

Vi fik alle lov til at tage dét, der eventuelt betød noget for os, og jeg valgte et par billeder af min farmor som ung, en taske og en PH-lampe.

Det er lampen dette indlæg egentlig skulle handle om. Jeg har aldrig været den store fan af PH-lampen; jeg ville ikke købe den fra ny, men det gav bare mening, at den skulle hjem og give lys i vores stue. Nu hænger den og minder om alle de dejlige timer tibragt hos min farmor, og jeg synes det er rart, at den fortsat har et liv i familien.

Den har helt sikkert mærket tidernes gang og den har både skrammer og skævheder hist og her. Og jeg elsker hver en skramme og hver en skævhed. For det er lige præcis disse, der vidner om, at lampen har en fortid hos min farmor. Skævhederne betyder historie og minder, og det vil jeg til hver en tid foretrække over ny og poleret.

PH1

PH2

PH3

Highstreet-fælden

Den faldt jeg i forleden, da min bus hjem fra et møde kørte for tidligt, og jeg derfor måtte ind omkring byen for at komme hjem. Jaja, undskyldninger er der nok af.

Mens jeg ventede på toget (Ja, jeg bor så langt ude på landet, at man kan komme med tog, suk) smuttede jeg forbi H&M og faldt over disse sweatere med fin snoet krave til kun 79,95 pr. stk. Til den pris besluttede jeg, at de var en ganske ok trøst for, at bussen havde behandlet mig så nederdrægtigt.

Så med hjem kom de, og jeg er sikker på, at vi nok skal få en ganske fin vinter sammen.

Sweater1

Sweater2

Sweater3

Pigemad

Jeg føler mig ret overbevist om, at min mand ville være svært utilfreds, hvis han var hjemme her til aften og fik serveret nedenviste aftenmåltid. Jeg synes derimod, at det er voldsomt lækkert og med en god gang hvidløgsdressing til, så er det en ren vinder i min bog. Og nu den kolde tid melder sig, er det jo med at holde sig sund – og hvidløg, det er da sundt, ik? Det var meningen, at anretningen skulle være akkompagneret af en avocado med citron, salt og peber, men da jeg åbnede den, var den fyldt med skimmel. Øv.

Salaten var nu lækker nok i sig selv. Og for at det hele ikke skal gå op i grønt og sundhed, har jeg bikset en “apple crumbe for 1” sammen, den ryger nok snart i ovnen. Nu havde jeg jo købt creme fraiche, og det ville da være synd at lade den gå til spilde.

Mad08112011

Den er lige mig..

Sådan lød det ordret en dag i forrige uge, da jeg ud af øjenkrogen fik øje på denne bluse i Vila. Egentlig hvade vi travlt med at nå i biografen og se Dirch, men man kan altså nå meget på 1 1/2 minut. Min mor kunne kun nikke til ovenstående udsagn, så meget hurtigt blev beslutningen truffet, at den skulle med mig hjem. Den var sat ned til 100,-, så er det jo næsten en forbrydelse at lade den hænge.

Den har nogle rigtig fine gennemsigtige ærmer, som man kan fornemme på første billede. Jeg har forsøgt at tage et billede at detaljerne, selvom det ikke er det skarpeste, håber jeg, at man kan se hvor fint det er. Jeg elsker den i hvert fald allerede, og forudser at mange gode minder vil indtræffe iført denne.

Vila1

Vila2

Vild fredag

Denne fredag var en vild fredag i mere end én forstand. Først og fremmest fordi jeg, for første gange i umindelige tider, tog neglelak på. Det er store sager. Årsagen var, at aftenen stod i Malk De Koijns tegn, og selvom de ganske givet var flintrende ligeglade med farven på mine negle, så benyttede jeg chancen til at gøre lidt ekstra. Det er nemlig ganske (og alt for) sjældent jeg skal ud en fredag aften. Af samme årsag blev fredagen lidt mere vild en først beregnet, da de to fadøl jeg indtog under koncerten var nok til at sikre betydelig beruselse af sind og krop. Så er man altså ved at være gammel.

Koncerten var rigtig god, jeg synes dog ikke at publikum var helt så meget med, som jeg havde forventet. Jeg følte heller ikke helt så meget energi fra scenen, som jeg både havde håbet og ønsket. Alt i alt ryger den på listen over gode, men ikke uforglemmelige, koncerter. Hvis jeg dog bare kunne sige det samme om tømmermændene fra i går. Suk.

Nailpolish

Max Factor “Ruby Fruit”

Ved nærmere eftertanke..

Forleden skrev jeg om nogle støvler fra H&M, som jeg overvejede at spadsere efteråret tyndt i. Men et klart minus ved dem er, at de lavet af syntetisk materiale.

Jeg er flere gange faldet over disse ridestøvler,  i skind, fra Horze på forskellige blogs, og især når jeg ser dem stylet som her, begynder jeg at tænke, at det måske burde være dem, jeg satser på i stedet. Jeg er stadig i overvejelsesfasen, men på et eller andet tidspunkt skal jeg jo træffe en beslutning. Og gerne inden sneen ligger tommetyk.

horzestøvler

Billede herfra

De Små Ting #2

Sidste år fik jeg et gavekort til Kähler i julegave. Det har ligget i skabet og samlet støv indtil for et par uger siden, hvor jeg endelig tog mig sammen til at bruge det. Jeg valgte at købe en skøn lille mælkekande for det. Men nok så skøn den var, lige så lidt funktionel var den. Første gang jeg brugte den, endte mere mælk på bordet end i kaffen, og dét har jeg svært ved at se hverken det skønne eller smarte i.

Så jeg tog ind med den igen og fik lov til at finde noget andet. Fin service. Jeg valgte  et par Mano krus i den smukkeste og sarte lyse blå farve, da jeg er vild med formgivningen. De er så skønne at holde om og drikke af; dejligt bløde og ligger så godt i hånden.

Egentlig har jeg en ordentlig spandfuld krus fra Bodum, men de 12 jeg startede med at have er nu blevet til 7 på godt og vel 9 mrd., så det vil jeg ikke betegne som en succes. Flere af dem er simpelthen sprækket indeni, og det vil jeg ikke just mene er formålet med et krus. Så nu pønser jeg på at anskaffe lidt flere af Kählers Mano og så lade dem fra Bodum pensionere.

DSC_0204

DSC_0206

Skal… Skal ikke…?

Jeg her gennem længere tid overvejet om efteråret/den snarlige skulle gås i møde iført et par sorte, korte støvler. Dog er jeg ikke helt sikker på, at stilen helt er mig, men da jeg spottede disse støvler i H&M forleden, fik idéen ny næring. Til dén pris synes jeg godt, at tendensen kan prøves af og så kan jeg godt leve med at materialet ikke er helt så luksuriøst, som jeg kunne tænke mig.

Jeg er dog stadig på kig efter andre alternativer, men jeg kunne nu godt forestille mig, at det blev disse, der fik lov til at flytte ind.

Sidste år, da vi boede i NY, købte jeg et par lange CK støvler i ruskind. De er både pæne og praktiske, da de er flade. Men efterhånden kan man godt se, at jeg har været glad for dem; de efterhånden er noget nedslidte. Så de skal altså aflastes inden længe, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om at lufte dem i 2012 også, så en beslutning må træffes inden alt for længe. Bare man dog ikke led af vægelsind.

H&MBoots

Billeder herfra