Let it snow

Det sner i New York. Eller det har i hvert fald  sneet. Det får mig til at savne. Længes. Og mindes. Sidste år på præcis denne tid, var der omkring 20 grader om dagen. Mine forældre og lillebror var på besøg, og ofte var det for varmt at have jakke på. Og i år raser snestormen. Forunderlig verden. Snestorm i New York. Husker tydeligt da vi skulle køre hjem efter en jul uden for byen og knap nåede frem inden snestormen lukkede alt ned. Alt var hvid og magisk. Dagen efter tog jeg dette billede på vores gade.

NYSnow

Advertisements

Magiske Måne

Jeg har været fascineret af Månen så længe jeg kan huske. Da jeg var helt lille, var der mange aftener min far hentede mig, så jeg kunne se den store, lysende kugle på aftenhimlen fra køkkenvinduet. Månen er dragende og magisk, og selv i dag bliver jeg en smule åndeløs, når jeg ser på den på dens kulsorte baggrund. Uanset at jeg har set den tusind gange før, så bliver jeg aldrig træt af at se på den, og jeg elsker, at den altid er der. Hele min verden kan ramle, alt kan synes umuligt, men månen er der altid. Som et fast holdepunkt i de sene nattetimer hvor bekymingerne og melankolien holder én fra søvnen.

Jeg holder meget af Månen. Derfor gippede det også en smule i mig, da jeg så denne charm fra den kollektion Camille Kaasby-Wang har lavet for byBiehl. Den må jeg bare have.

Jeg ville gerne have Månen hos mig altid, som en følgesvend både dag og nat. Sammen med mit ur, jeg har fået af min elskede mand og det sorte læderarmbånd, jeg fik af min nu afdøde farmor for et par år siden, ville denne charm minde mig om de sorger og glæder, Månen og jeg har delt gennem årene.

Så kære  Julemand. Når du overvejer, hvad du skal putte i sækken til mig i år, vil denne være et meget godt bud.

 

ByBiehlCharm

Billede herfra

De Små Ting #1

Når man efterhånden har delt bolig og kærlighed i 7 år, så kender man hinanden rigtig godt. Både styker og svagheder. At min mand især kender mine de sidste, blev tydeligt en aften i sidste uge, da han, efter en tur til Padborg Park, troppede op med både Nutella og Matador Mix. Og når han på betænksom vis endda også har købt en bøtte Matador Mix til min far, der deler min bizarre kærlighed til det farvestrålende slik (mon det ligger i generne?), så smelter mit hjerte endnu mere.

Nutella får jeg sjældent, men når jeg endelig gør, så er det næsten ikke noget jeg nyder mere end en ristet rugbrød med det brune stads. Og Matador Mix har gentagne gange resulteret i voldsom kvalme efter heftigt indtag. Det var noget af dét jeg savnede allermest i løbet af vores 6 mrd. i New York. Næsten ligeså meget som en rugbrødsmad med leverpostej.

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at næringsværdien i begge må være lig 0 – måske endda en smule i minus – men så længe det ikke er en dagligdagsting, vil jeg unde mig selv at leve en smule syndigt engang imellem. Og når ens mand kommer med gaver, så er da det uforskammet ikke at spise dem, ik?

DSC_0201

Killingens sløjfe

Jeg er inkarneret fan a pussy bows. I alle afskygninger, farver og materialer. Og under en ganske almindelig sort strik/bluse er det en sikker vinder, når jeg står med halvåbne øjne i de mørke morgentimer og skal beslutte dagens påklædning.

Min plan for efteråret er, at jeg skal have fat I endnu et par plain strikbluser, gerne med v-neck, da jeg kun har én i julerød, og så vil jeg frygtelig gerne tilføre endnu et par sløjfer til samlingen.

Skjorten på nedenviste billede er helt ny – i mit klædeskab i hvert fald. Min mor købte den nemlig til mig på loppemarked sidste weekend. Et klart fund til 25,-, hvis du spørger mig.

PussyBow

En perle og en juvel

I starten af oktober var jeg så heldig at besøge en lille dansk perle. Alrø hedder stedet, der ligger ved Horsens Fjord. Årsagen var en fødselsdagsgave, der skulle indfries. På tide i øvrigt da den blev givet i oktober sidste år – men bedre sent end aldrig må være mantraet i denne situation.

Alrø bryder på skøn natur og Møllegården, hvor frokosten skulle indtages, er en sand lille, usleben juvel i sig selv. Restauranten er beliggende i en gammel grisestald og meget af det originale interiør er bibeholdt og er med til at give stedet en unik og rustik charme. Maden er skøn, og jeg håber at kunne prøve deres aftenkort en dag. Jeg er dog ikke sikker på, at de har åbent mere i år, men i det spirende forår må turen gå dertil igen.

1

DSC_0212

DSC_0223

DSC_0225

DSC_0234

DSC_0197

DSC_0257

DSC_0271

På denne årstid..

Kalder de mørke og kolde aftentimer på hyggelige indendørs aktiviteter. Det er i denne tid, man skal huske at tænde stearinlys og nyde lange snakke om alt og intet. Forleden udnyttede vi, at vejret så absolut ikke havde i sinde at gøre en tur udenfor behagelig til at lave årest græskarmand. Man kan mene hvad man vil om, at Halloween er en adopteret amerkansk tradition – i hvert fald hvad angår pynt og udklædning – men helt ærligt, det er da hyggeligt at gå forbi en dør, hvor et lille, lysende orange ansigt byder velkommen. Ja, eller det gør vores i hvert fald, vi valgte nemlig den søde version.

Der findes utallige forslag på nettet til, hvordan man kan udskære sit græskar, og jeg tror, at vi skal give os i kast med nogle mere kunstfærdige, når små barnefødder en dag indfinder sig på matriklen. Men indtil da nøjes vi med den enkle version. Og den er nu heller ikke så tosset endda, hvis du spørger mig – og den hyggelige stund vi havde med at lave ham, er det hele værd.

Vi valgte desuden at lave en lækker græskarsuppe af indmaden. Den smagte dejligt og var skøn at lune sig på efter at have været ude og beundre kunstværket for en stund.

DSC_0200

DSC_0204

DSC_0207

DSC_0215

DSC_0220

pumpkin

Når Minder Skabes

På ganske almindelige søndage skabes uvurderlige minder, som man altid vil gemmer inderst i hjertet. Det er minder, man kan tage frem på grå dage, hvor alt synes trist, og som vil efterlade et smil på læben og varme i sindet. Minder mister man aldrig, de bæres på det sted, der er allermest fyldt med kærlighed. I dag var sådan en dag. Jeg er varm indeni, og glæden over dagen bobler i maven.

Skoven er så smuk på denne årstid, og så viser den sig ikke engang i sin ypperste pragt endnu. Jeg glæder mig til at komme ud og lade mig overvælde af smukke røde, orange og rødbrune farver- og til at skabe flere dyrebare minder.

DSC_0201

DSC_0323

DSC_0356