Lykken er.. #5

At få nøglen til sin nye lejlighed!

Endelig kom dagen, hvor vi kunne hente nøgler og se vores nye lejlighed igen! Vi flytter først rigtigt på mandag, men det var skønt at kunne gå og kigge og tænke tanker om indretning. Der er nogle små forhindringer, men dem skal vi nu nok overkomme. Hovedsagen er, at at vi endelig, endelig kommer tættere på byen! Så nu må det bare gerne skynde sig at blive mandag!

 

Strik

Jeg elsker, som i virkelig elsker, strikket tøj til børn og babyer. Desværre er jeg selv meget lidt ferm med strikkepindene, så Panda-pigen bliver desværre ikke iklædt strik fra mine hænder. Men som bekendt er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Og mine manglende evner har resulteret i, at andre er mere end villige til at bidrage til lillepigens garderobe. Således har flere ytret som det første, næsten før “tillykke”, at så “har de endelig én at strikke til”. Hvor heldig har man lov at være?!

I mandags troppede jeg derfor op, hos et af de fantastiske mennesker, der har haft gang i strikkepindende, og jeg blev virkelig overvældet over hendes fine arbejde. Jeg havde regnet med at skulle hente en bluse og måske en hue, men kom hjem med alt dette:

De fineste veste

Nærbillede af knapperne, der er så søde

Kjole

Cardigan og bukser

Djævlehuer, strømper og luffer

Jeg er simpelthen nødt til at gentage: hvor heldig har man lov at være? Jeg elsker virkelig det hele og er dybt taknemmelig over, at nogen har brugt tid på at lave det til os. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at se vores lille Panda i det fine strik. December (eller januar) kom nu!!!

Nu med køretøj

Så kom barnevognen i hus. Der var Børnebazar i Århus her i weekenden, og da jeg var der i går, så jeg et super godt tilbud på de Jedo-vogne, jeg tidligere har skrevet om. Derfor traf vi en hurtig beslutning og tog ud for at købe den i dag. Vi nåede aldrig at komme ud at kigge andre steder, men jeg har det rigtig godt med valget, og jeg føler ikke, det kunne – eller skulle – være anderledes.

 

Som det ses (hvis man ser bort fra den ringe billedkvalitet og det trætte, lettere akavede ansigtsudtryk) endte vi med den klassiske model uden drejelige forhjul. Jeg har tænkt meget over det, og det føltes bare mere rigtigt. Jeg ér altså bare mere til det klassiske udseende, og jeg glæder mig rigtig meget til at tage den i brug. Vi valgte desuden et matsort stel, da jeg virkelig synes godt om det look, det giver vognen. Jeg var lidt splittet mellem sort eller blå kasse, men manden er mest til sort, og når nu stellet er sort, synes jeg også, det er klart pænest.  Inklusive klapvognsdel kom vi af med 3999,-, og det synes jeg virkelig er billigt, for hvad der synes at være en rigtig god vogn. Så på trods af stress over alt for mange mennesker til bazaren lørdag, er jeg glad for, at jeg tog derud. Det tilbud ville jeg ikke have været foruden. Hvis man er interesseret i at kigge nærmere på vognene, det laves bl.a. også mindre kombivogne, så forhandles mærket hos Tøjbamsen.

 

Sidste etape

Eller hvad man nu skal kalde det. Er 28+0 i dag og går dermed ind i 3. trimester. Det er en smule vildt at tænke på, nu er der altså ikke længe igen. Om 9 uger er vi inden for terminen, og om kun 15 uger vil vi helt sikkert have vores lille datter i armene. Gisp.

Maven vokser lystigt der ud af, hvilket jeg har været ret panikken over. Ved sidste lægebesøg vurderede min læge nemlig, at det er en stor baby, der svømmer rundt bag maveskindet. Jeg har hele tiden glædet mig til at skulle prøve at føde, men med tanken om en 5+ kg baby, så blev forventningens glæde afløst af angst og panik. Derfor var det også med rystende knæ og bange anelser om et skyhøjt blodtryk, at jeg i dag indfandt mig hos jordemoderen. Blodtrykket behøvede jeg heldigvis ikke bekymre mig om, det var helt fint. Hjertelyden lige så. Og som prikken over i’et vurderede hun Panda-pigen til at være helt gennemsnitlig med en vægt på 1300 g. Sikke en lettelse! Jeg tænker (selvfølgelig) stadig over, at hun jo sagtens kan være stor alligevel, der er jo stadig tid at vokse i, men umiddelbart virker det ikke til, at jeg udelukkende skal spekulere i at købe tøj i str. 68 og opefter.😉 Og   angsten for fødslen viger lige så stille og atter lader forventningens glæde tage over.

Bambi

Faldt lige over denne voldsomt fine lampe, som jeg er ret sikker på, ville gøre sig umanerligt godt på det kommende børneværelse.

Billedkilde: http://www.kaiku.dk/vare/4667-ferm-living-my-deer-lampe-fra-ferm-bambi-lampe-i-trae

Eftersom en flytning lige skal oversteåes (12 dage tilbage!), er vi ikke rigtig begyndt at tænke børneværelse endnu. Jeg har nogle tanker og idéer, men det er lidt svært at føre dem ud i livet, når alt andet drejer sig om flyttekasser. Men efterhånden som vi kommer på plads det nye sted, må der blive tid og rum til at tænke babyinteriør. Det glæder jeg mig egentlig ret meget til.

 

Et øjebliksbillede

Et lettere sløret øjebliksbillede af de to ting, der fylder mest i min verden i disse dage: 1) at blive tykkere og tykkere for hver dag, der går og 2) flyttekasser!!

Flytningen er meget snart over os, 19 dage er der tilbage for at være helt eksakt. Det synes både af meget og lidt tid. På den ene side tænker jeg, at jeg har gooood til, men på den anden side stresser jeg vildt over, at jeg ikke er nået længere med pakningen. Det er planen, at jeg i løbet af denne uge meget gerne skal have pakket alt det, som ikke er strengt nødvendigt at have fremme. Så må jeg se om planen holder, der skal jo også være tid til at se en smule Grey’s…

Ladybug

Jeg er vild med trælegetøj, og især Brios dyr kan jeg slet ikke stå for. Det er helt sikkert planen, at vores lille Panda skal trække rundt med lille gravhund, når benene engang kan bære. Derfor blev jeg også glad, da mine forældre troppede op med denne fine mariehøne fundet på et loppemarked i sommer.

Man kan selvfølgelig godt se, at den er brugt, men de brugsspor, der er, vidner jo bare om, at et andet lille barn har haft dejlige stunder med mariehønen, og det synes jeg egentlig er en fin tanke. Vi har selvfølgelig rengjort den, men så er den også tip top klar til at tage endnu en imaginær flyvetur hen over gulvene – denne gang med Panda-pigen som vejviser.

Babyjunglen #1: Barnevogn

Man har et standpunkt…

Billedkilder: http://www.jedo-dk.comhttp://www.babysam.dkhttp://www.arvingen.dk

Jeg har altid haft en helt klar idé om, at når jeg engang skulle være mor, så skulle poden transporteres rundt i en Odder-vogn. Der var ligesom ikke rigtig andre muligheder, da jeg klart synes, det er de mest æstetisk smukke barnevogne. Altså hvis nu vi antager at æstetik og barnevogn kan stå i samme sætning.

Da jeg så blev gravid, og jeg rent faktisk, sådan for alvor,  skulle til at tage stilling til sådan noget som “hvilken barnevogn”, så var jeg pludselig ikke så sikker længere. Eller lad det være sagt, hvis sparegrisen var bugnende fuld, og mit største problem var at beslutte hvilken Birkin til hvilket outfit, så var Odder’en nok stadig en sikker vinder. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke helt, og jeg er heller ikke sikker på, jeg ville kunne forsvare at bruge  i omegnen af  10.000 kr. på en barnevogn ud fra egne rent æstetiske behov. For let’s face it, Pandaen er nok ret ligeglad med både æstetik og mærke.

Det er selvfølgelig en (god) mulighed at købe brugt, og jeg har hørt at mange har rigtig gode erfaringer med gode vogne til en fornuftig pris. Men.. For der er flere men’er. Man har ingen garanti på vognen (an på hvor gammel den er, selvfølgelig), og man kan risikere at købe katten i sækken. For én ting er at vognen ser fin ud, men der kan være skjulte fejl, som man måske først opdager ved brug. Og så har man jo ingen mulighed for at klage, hvis der skulle være noget galt.

Jeg har også tænkt meget over den klassiske barnevogn vs. kombi-barnevogn. Som det nok fremgår af Odder-tankerne, har jeg altid været mest til den klassiske barnevogn. Men jeg kan også godt se, at der kan være fordele ved at vælge kombi-versionen. Dét der dog definitivt har afgjort for mig, at det ikke skulle være sådan én, er det relativt korte liggemål. I Bugaboo’en (som jeg i øvrigt ikke synes er særlig pæn overhovedet) er liggemålet f.eks. kun 80 cm, hvilket er hele 17 cm. mindre end i Odder’en – eller de fleste andre barnevogne for den sags skyld. Og så vidt jeg har læst mig til, er liggetmålet i de fleste kombi-vogne 75-80 cm. Om det betyder noget, er jo an på ens behov. Nogle bruger stort set ikke barnevognen, og så kan jeg sagtens se, at der ikke er grund til at købe en stor flyder.

Selvom jeg på nuværende tidspunkt ikke er helt klar til at lave det endelige køb, så har jeg (selvfølgelig) kigget i flere måneder. Jeg faldt faktisk også over en fin, brugt Odder i brun for et par måneder siden. Men den er selvfølgelig long gone nu. Derfor væbnede jeg med min mor, en god portion tålmodighed, og begav mig forleden ind i en fysisk børneudstyrsbutik for allerførste gang. Jeg havde luret på butikkens hjemmeside i forvejen, og målet var at kigge nærmere på en Trille-barnevogn. Jeg har læst en del gode ting om dem, og de ligger i et fornuftigt prisleje. De havde dog ikke den jeg havde udset mig, og det er heller ikke sikkert, de får den igen, da de er ved at skifte til et andet mærke, Jedo. Lettereskuffet.dk.

Men så var det, der skete noget underligt. Jeg kom til at kigge nærmere på Jedo’en (den ovenviste), selvom jeg på forhånd havde afskrevet den p.g.a. kombi-delen samt den blød kaleche. Jeg har nemlig også altid haft en idé om, at den kommende barnevogn skulle have fast kaleche og har derfor altid kategorisk afvist modeller med den bløde variant. Men altså, kom til at tale med ekspedienten, som til min overraskelse kunne fortælle, at den rent faktisk har et liggemål på hele 98 cm. Samtidig har den alu-stel, hvilket betyder, at den virker ret let, og den oplevelse forstærkes kun af de drejelige forhjul. Faktisk anbefalede hun mig at vælge en vogn med drejelige hjul p.g.a. min ringe størrelse, da sådan en nok vil være lettere for mig at manøvrere. Det kan jeg sagtens se det fornuftige i, og det kan sagtens få mig til at se bort fra kravet om fast kaleche. Faktisk endte det med, at jeg havde lyst til at bestille den på stedet. Tal lige om, at gå fra den ene yderlighed til den anden. Fra den klassiske Odder med hård kaleche til den mere nymodens med drejehjul, blød kaleche og sågar en kombimodel! Et plus i forhold til klapvognsdelen er i øvrigt, at den kan ligges helt ned, samt at den kan vendes begge veje, så Pandaen både kan kigge mod verden eller mod os, alt efter hvad behovet er. De eneste (som jeg ser det) minus er, at den tilhørende lift er blød, hvor jeg gerne vil have en hård lift til. Det kan dog nemt løses ved at tilkøbe en hård lift, så større problem er det altså heller ikke.

Efterfølgende smuttede vi en tur forbi Babysam, og det besøg står i skarp kontrast til ovenstående. Ekspedienten værdigede os ikke et blik, og de havde et ringe udvalg af Odder-vogne (kun med blød kaleche), så kunne slet ikke se eller prøve drømmevognen. Prøvede dog alligevel at vippe lidt med de forskellige mærker og modeller, og ingen (undtagen til dels Odder med X-dream-stel) kunne leve op til Jedo’en. Så indtil videre er den front-runner, men vi mangler stadig at kigge nogle steder, så den endelige beslutning er endnu ikke truffet. Skal selvfølgelig også have M med ud at kigge,  og selvom han har proklameret, at det da bare bliver, som jeg gerne vil, så synes jeg, det er vigtigt, at han også får lov at give sit besyv med. Tiden må vise, hvilket køretøj, der rent faktisk ender med at transportere Pandaen rundt.Jedo.

Og således første (og forhåbentlig ikke alt for forvirrende) del af sagaen om de altoverskyggende og vigtige valg i forbindelse med Pandaens komme.🙂

Århus i farver

Da vi havde bryllupsdag d. 4. juli, gav min mand mig et gavekort til ARoS , så vi kunne komme en tur op i Regnbuen – eller Your Rainbow Panorama, som det vist officielt hedder. Jeg har længe gerne ville se det, så jeg synes, der var en rigtig god gave. Generelt er jeg stor fan af oplevelsesgaver, der giver os fantastiske øjeblikke og minder sammen. Som det f.eks. var tilfældet med min morgengave, da vi blev gift, der var en rejse til Berlin.

Men tilbage til ARoS. Det var ikke helt let at finde en oplagt dag, da sommeren jo ikke har været videre stabil, men det lykkedes os at fange en solskinsdag i starten af august.

Jeg skal gerne indrømme, at det var med bævende knæ og en smule tårer i øjenkrogen, at jeg gik ind i glas(!)elevatoren på vej mod toppen. Jeg lider af ekstrem højdeskræk, men prøver også inderligt at komme den til livs – eller i hvert fald sørge for, at det ikke får lov til at styre mit liv fuldstændig. Dog var jeg meget tæt på at give op, da vi kom ud af elevatoren, og det føltes som, at der var frit fald ned til Vester Allés travle trafik. Men med bittesmå skridt og i bedste Ozzy Osbourne-stil lykkedes det mig at tøffe regnbuen rundt. Stor sejr.

Og større var sejren faktisk, da jeg besluttede, at vi skulle tage en tur til, hvor jeg rent faktisk turde gå (nogenlunde) oprejst, og uden af M var i overhængende fare for at få lukket for blodtilførslen i højre arm. Det er en helt fantastisk smuk oplevelse at se sit elskede Århus indhyllet i alle regnbuens farver. Jeg er virkelig, virkelig glad for, at jeg overvandt mig selv, og kan tænkte tilbage på oplevelsen med glæde i stedet for frygt.

Og slutteligt; sådan ser man ud, når man prøver at virke totalt cool og ovenpå – men bare slet ikke er det: